Hey Pixel.TV!

Har i nogle arrangementer her i vinterferien? Når at jeg nu endelig er i københavn, ville det være fedt at møde jer ;)

Godt onetake,synes Jonas klarede det meget fint. Først vil jeg sige at det er super godt at besværlige og stædige brugere som mig får mulighed for at deltage i konkurrencer via mail,det vil jeg klart benytte mig af i fremtiden,og så er det udtryk for at redaktionen lytter til brugerne – Bravo.

Det er 100% acceptabelt at de tager penge for det produkt, som de har brugt ressourcer og tid på.
Det ville svare til, at man blev sur hvis chefen forventede at man arbejde gratis den første uge for at tjekke om arbejdskraften var værd at bruge penge på…
Eller at man forventer, at den første uges benzin er gratis når man har købt en ny bil, da man lige skal tjekke om benzinen er god nok.
De har brugt tid og penge på at lave denne “prologue”, og det er et tilbud til folk, som ikke ved om de skal købe det endelige spil, eller til folk, som ikke kan vente med at få deres elskede Metal Gear Solid – de tvinger ikke folk til at købe det, og derfor kan man ikke forvente at få det gratis.

Alle fornuftige mennesker ville gøre det samme selv, hvis de stod for at producere spil.

1 godt onetake

og ja 1 iphone og 2 nokia :-)

og lige et lille link hvis nogen kan huske dette?

og God bedring til hr. Estrup og Jonas gjorde super godt.. en god stand in til fremover hvis sygdom igen eller lign. :)

Spilbranchen er blevet voksen og seriøs igennem de seneste 3-5 år, og derfor ser vi også en mere kølig business-agtig attitude i forhold til det, at tjene penge.

Omkring 2008 blev filmbranchens omsætning overhalet af spilbranchens. Siden dengang har det kun gået én vej. Spilbranchens vækst er kun gået op, men samtidig er omkostningerne til at udvikle spil også gået op, og dermed er risikoen for, at tabe penge også blevet større. En AAA-titel i den billige ende ligger på et budget omkring 30-40 mio. USD. Det dyreste spil der er produceret er GTA V med et budget der er estimeret til 265 mio. USD.
Med de budgetter og en totalomsætning i branchen omkring 95 mia. USD er spilbranchen i den grad blevet voksen og seriøs, hvilket har haft en betydning i forhold til udviklingen i branchen.

I gamle dage bestod spilbranchen primært af idealister og opportunister der brændte for, at udvikle spil og hvor det at tjene penge måske var sekundært. Den økonomiske risiko var heller ikke så stor, for udviklingsprojekterne var ikke så store.
Men når, der som i dag skal skrabes 40 mio USD sammen til at udvikle et spil, så kræver det investorer. Man bliver nødt til, at gå ud til jakkesættene på finansmarkederne, og bede dem om kapital. Deres tilgang til spilbranchen er meget simpel: “Hvor meget afkast får jeg?”. Kravet vil typisk ligge på 12-15 % i afkast.

For at kunne hive så højt et afkast hjem, skal udviklerne lave spil der rammer en bred målgruppe og de skal samtidig kunne overholde tidsfrister og budgetter. Et spil med et budget på 40 mio USD der bliver et halvt år forsinket koster alene i renter 2,6 mio USD, og når der er krav om et afkast på 13,5 %, så forsvandt halvdelen af profitten bare til renter i forsinkelsesperioden.

Konsekvenserne af det her, er begyndt at vise sig de seneste par år:

1. De fleste AAA titler er, på bedste hollywood-maner blevet mainstream og forudsigelige. 
Når man kigger på et firma som EA er de fleste titler de udgiver sequels. De årlige gentagelser af sportsspillene og 4-5 andre titler i føljetonen af Sims, Mass-effect, Dragon Age eller hvad de nu ellers har liggende i arkivet.

2. Spil bliver hastet igennem udviklingen og udgivet fulde af fejl
Lad os bare tage udgangspunkt i EA igen. Simcity havde en fuldstændigt smadret spilmotor der aldrig kom til at virke. Her et år efter udgivelsen virker spillet stadigvæk ikke. Battlefield blev også udgivet med en smadret spilmotor.

3. Mikrotransaktioner, DLC’s og rabatter ved forudbestilling
Spiludgiverne er meget aggressive i forhold til markedsføringen af forudbestillinger, hvor man som forbruger igennem rabatter og dygtigt instueret hype bliver lokket til, at købe et produkt man ikke har set endnu. Ud over det er at lokke folk til, at købe noget ubeset, så giver det likviditet i udviklingsfasen og er dermed med til at holde omkostningerne nede for udgiverne.
DLC’erne og mikrotransaktionerne er jo lækkert nok, når man føler man tilkøber noget ekstra. Men når man som f.eks. ved EA’s Dragon Age oplever, at spillet ikke føles komplet med mindre man køber et hav af DLC’s bliver det til grådighed.

De konsekvenser jeg har linet op, mener jeg kan føres direkte tilbage til, at spilbranchen er blevet big business. Det har vi som forbrugere og vores lovgivere nok ikke helt opdaget. Vi ser stadigvæk spilbranchen som lidt nørdet. Men det er spilbranchen ikke, det er kølig kalkulerende business.

Hvad kan vi gøre som forbrugere? Min beskrivelse ovenfor virker måske nok en anelse pessimistisk og sortseende. Men det er for mig at se også nogle lyspunkter. Jeg ser crowdfunding som et lyspunkt. De idealistiske udviklere har fået et helt ny værktøj, og jeg ser med stor glæde på indiebølgen og glæder mig rigtigt meget til, at se nogen af de projekter jeg har støttet, blive til spilvirkelighed.

Men jeg tror også vi som forbrugere bør stille os selv spørgsmålet om vores forventninger til spil er holdbare. Er det rimeligt, at forvente at næste generations spil skal have en awesome grafik der aldrig er set lignende? Er det nødvendigt, at et sandkassespil skal have en verden der svarer til arealet af Tyskland, før det er et fedt spil? Det samme spørgsmål kan spilanmeldere og branchen spørge sig selv om.

Ud over forbrugerne mener jeg også lovgiverne bør kigge nærmere på spilbranchen. For så længe det er stort set umuligt, at få sine penge tilbage for et defekt spil, så taber spiludgiverne ikke mange penge på, at udgive defekte spil, som de så kan lappe sammen efterfølgende. Og hvis spillet ikke sælger særligt godt, så behøver de jo slet ikke lappe på det.

Herudover kunne lovgiverne også kigge lidt på hele forudbestillingsproblematikken. Men her mener jeg først og fremmest spilmedierne har et problem. Pixel TV er ikke slemme til det… men når man ser andre spilmedier beskrive spil der er under udvikling, mener jeg det er grænsende til det pinlige. Når spiludgivernes marketingsafdelinger sender materiale ud, bliver det lynhurtigt sendt videre fuldstændigt ukritisk. Medierne bliver dermed nyttige idioter i udgivernes hype af et spil.

Men alt i alt tror jeg ikke der er så meget at gøre ved udviklingen. Vi vil se fortsat se udviklingsomkostningerne stige, og dermed øge behovet for risikovillig kapital, og dermed se en øgning i de problemer jeg beskriver ovenfor.
Den positive konsekvens er dog, at det giver plads til indieudviklerne.

hvorfor er i ikke på youtube det ville være så fedt

Jeg kan godt lide Benses kommentar til Jonas med “hvorfor gider du have alt det stående”…
Hvorefter man kort kigger på hylderne bag dem, fyldt med gaming figurer og andre støvsamler objekter.

Selv elsker jeg at have mine collectors editions og andre ting fra fx. Gamescom stående fremme. Men også bøger og CD’er jeg godt kan lide. Grunden er at det fortæller lidt om hvem jeg er og det får mig til at føle mig mere hjemme i min lejlighed :)