Halo 5: Guardians er det nyeste spil i den efterhånden 14 år gamle Halo serie og det første der er lavet til Microsofts nyeste konsol, Xbox One.
Spillet sætter dig i rollen som to forskellige supersoldater, de såkaldte spartans. Den ene spartan er den velkendte og ikoniske Master Chief, som man har spillet siden det allerførste Halo spil. Den anden er Jameson Locke, som første gang blev introduceret i mini-serien Halo: Nightfall.

Historien starter da Master Chief midt i en rutineopgave pludselig bliver kontaktet af sin gamle AI, Cortana, som han ellers troede var død. Efterfølgende trodser ham og hans hold, Blue Team, direkte ordrer om at vende tilbage til deres skib og begiver sig istedet ud for at finde Cortana. Det er derefter op til Locke og hans hold, Fireteam Osiris, at finde Master Chief og bringe ham tilbage, så ham og hans hold kan straffes for deres mytteri. Historien er god og bringer universet i nogle nye og interessante retninger. Men i sidste ende kunne man dog måske godt ønske sig at man brugte lidt mere tid i spillet på at spille som Master Chief, da langt størstedelen af singleplayeren bliver brugt på Locke og hans team. Og selvom de bestemt er en god ny tilføjelse til universet, og det især er godt at se Nathan Fillion tilbage som Buck, så er det altså lidt mærkeligt at Master Chief er gået hen og blevet lidt en side-karakter i hans eget spil.

Selve spillet er som sædvanligt et first-person shooterspil med stor brug af køretøjer og fly. Denne gang er der dog mere fokus på Co-op, som man kan spille op til fire personer i spillets historie. Mange fjender i spillet er denne gang designet eller redesignet med co-op i tankerne og er altså noget lettere at bekæmpe hvis man har nogle venner til at hjælpe sig, fremfor hvis du spiller alene.

Du kan dog give ordrer til dine AI-teammates og beordre dem til at angribe bestemte, bruge køretøjer eller samle bestemte våben op, hvilket bestemt kan være en stor hjælp, hvis du spiller alene. Derudover kan dine teammates også genoplive dig hvis du bliver såret, hvilket også er et element som lægger meget op til co-op og det er også et element som umiddelbart ikke føles specielt Halo-agtigt.

I de forrige spil har Master Chief og de andre Spartans altid kæmpet til døden og selvom det selvfølgelig giver god nok mening ud fra et gameplay-mæssigt synspunkt, så føles lidt mærkeligt at se en Spartan blive såret og ligge og kalde på hjælp.

Men co-op elementerne er dog ikke det eneste punkt, hvor Halo 5 går nye veje med franchiset. Halo 5 er et meget hurtigere spil end de forrige i serien og man er en del mere adræt og har flere faste abilities end man har haft før. F.eks har man nu et boost som kan bruges både i luften og på jorden, man kan sprinte og lave et shouldercharge og så kan man også svæve i luften og skyde eller lave et såkaldt ground-pound, som dræber eller lammer de fjender som du lander på. Endelig kan du også aime down sights for første gang i serien, hvilket gør enkelte våben lidt mere præcise at bruge på afstand. Derudover er mængden af våben endnu engang blevet udvidet og enkelte våben fra tidligere blevet redesignet til det bedre, som f.eks suppressoren fra Halo 4, der denne gang har målsøgende skud.  

Alle de nyskabelser her, gør at Halo 5 føles en del anderledes end de forrige spil i serien. Men endnu engang er det lykkes for 343 Industries at indkoopere disse fornyelser på en måde, hvor det ikke påvirker det klassiske gameplay alt for meget og Halo 5 bibeholder det intense og udfordrende gameplay og føles i dén grad stadig som et Halo-spil, som veteraner i serien uden tvivl hurtigt vil føle sig hjemme i.

Nyskabelserne gør sig også bemærkede i Halo 5’s multiplayer, som også er noget hurtigere end man har set den før. Men samtidig med at den er hurtig, så er den også ret simpel og uden de store dikkedarer og det er ret forfriskende faktisk. Multiplayeren kommer i to forskellige varianter. Arena, som er klassisk 4 mod 4 på små aflukkede baner, eller Warzone som er 12 mod 12 på store og kaotiske baner, fyldt med AI-styrede fjender, forskellige objectives som du kan indtage eller ødelægge og ikke mindst et valuta-system som lader dig spawne med bedre våben eller køretøjer. Og denne mulighed for at vælge imellem det store åbne kaos eller de mindre aflukkede baner, gør at Halo 5’s multiplayer har en hel del variation og burde kunne tilfredsstille de fleste shooterfans derude.

Din time-to-kill er højere end i de fleste andre spil på markedet og man føler derved altid at man har en chance for at vende en kamp til ens fordel. Derudover er spillet bare helt igennem velfungerende og man føler aldrig at man bliver dræbt fordi spillet snyder en eller en modstander havde en uretfærdig fordel. Den præcise styring og det generelle simple, men solide gameplay gør altså at multiplayeren er meget underholdende og ikke mindst vanedannede.

Se video udgaven af anmeldelsen

Alt i alt er Halo et super underholdende og solidt shooterspil, som endnu engang understreger hvorfor spilserien er et af Microsofts helt store franchises. Grafik, musik og skuespil er alt sammen af tårnhøj klasse og det bliver bakket op af gameplay der ligeledes er i topklasse.
Styringen er som altid god og præcis og uden tvivl den bedste shooterstyring på konsol-markedet. 343 Industries har formået at give Halo en gedigen makeover uden at miste kernen i gameplayet, så er du fan af Halo, eller af first-person shooters generelt, så er der ingen grund til at tøve med at give dig i kast med Halo 5.