Battlefield 4 anmeldelse
Battlefield serien fik sin start med spillet Battlefield 1942 tilbage i 2002. Siden da er der udkommet mange spil og spinoffs, hvor Bad Company er blandt de mest populære. Med Battlefield 4 har DICE rundet det 12. spil i Battlefield serien.
Serien har aldrig rigtigt været kendt for dets kampagne del, noget der først blev en del af spilserien med Bad Company. Og hvis du havde håbet på en radikalt forbedret kampagne del, så bliver du skuffet. Du spiller som Sgt. Daniel “Reck” Recker og skal sammen med Tombstone squadet i form af Dunn, Pac samt Irish forsøge at afværge en ulmende krig mellem USA og Rusland. Samtidigt er Kina også er på kanten af krig, da den primære skurk Admiral Chang ønsker at vælte den Kinesiske regering for at give fuld støtte til Rusland i en krig imod USA.
Se anmeldelsen her
En ligegyldig krig
Og det er da også her at det første og nok et af de største problemer bliver synlige. Historien formår aldrig rigtigt at indfange en og serverer den ene kliche og indlysende twist efter det andet. Derudover har man også forsøgt at gøre en ellers meget linær oplevelse mere åben og multiplayer agtigt, men en halvhjertet udførelse efterlader en med ønsket om mere.
Det er fedt at have rig mulighed for at skifte våben i våben stashes, men du kan ikke tilpasse våbenet. Det er fedt at kunne dirigerer sine squad mates til at angribe fjender, men den konstante fumlen med skanneren og et point system, der belønner dig for at selv og skyde så mange fjender som muligt, i stedet for at bruge dine squad mates, sætter bare endnu mere fokus på det klassiske one-man army problem i linære FPS spil. Det bliver også lidt trættende i længden med al rosen fra sine hold kammerater, når man for syverhaltredstyvendes gang høre kommentaren “Great shot Recker!”. Lige lidt hjælper den store mængde bugs heller ikke på oplevelsen, med fjender der kan kravle ind i objekter, scriptede sekvenser, der ikke virker og baner der ikke indlæses korrekt.
En grafisk perle
Men hvor spillet fejler på sin generiske historie, brillerer det tilgengæld grafisk, for der er ingen tvivl om at det er et af de flotteste FPS spil til dato. Selv på aldrende PC hardware køre spillet formidabelt og producerer smuk grafik. Der er en dejligt stor variation i banerne, så du aldrig rigtigt når at blive træt af at se på det samme i hele tiden og du kommer både til at opleve beskidte slum kvarterer, snebelagte bjerglandskaber og store højhuse. Selv på den aldrende Xbox 360 hardware er spillet smukt og er et af de flotteste FPS spil den konsol kommer til at få.
En velsmurt multiplayer maskine
Commander funktionen fra Battlefield 2 er tilbage og giver dig muluighed for at styre slagets gang, give informationer, forsyninger og angribe fjenden. Så længe dit hold adlyder. Mange af funktionerne du har som commander er styret af hvilke kontrolpunkter dit hold har under kontrol. Til forskel fra i Battlefield 2 kan du ikke længere selv deltage aktivt i kampen som commander, til gengæld kan du spille som commander enten direkte på computeren eller via en tablet.
Et af de helt store styrker ved multiplayer delen er uden tvivl banedesignet og giver både mange udfordringer, men er samtidigt utroligt tilfredsstillende. Hvad end du vælger at køre rundt i en stor kampvogn, rende rundt som fodtusse eller flyve rundt i en helikopter er der masser af muligheder. Hvis køretøjer tidligere har virket farlige og besværlige at komme igang med er det nu blevet mere tilgivende med den nye “test range”, der lader dig teste våben og køretøjer af.
Battlefield er oprindeligt kun kendt for sit conquest gametype, men siden da er der blevet introduceret rush i Bad Company, hvor to hold enten skal forsvare eller angribe to punkter, hvor jo flere punkter der bliver sprunget i luften, jo længere tilbage bliver det forsvarende hold skubbet tilbage. Obliteration, Demolition, Squad deathmatch, Team deathmatch og defuse er tilføjelserne i det nye spil. Det er alle gametypes man tidligere har set i f.eks. Call of Duty og Counter-Strike, men får et frisk pust Battlefield. Det er utroligt tilfredsstillende at kæmpe frem og tilbage i obliteration og endeligt få sprunget fjendens base i luften.
Dynamiske kampe
DICE introducerede med Frostbite spilmotoren destruktion og det tjener nu endnu mere end før et formål. Du kan ikke længere udelukkende sprænge små huse i stykker og laver huller i vægene, nu kan du vælte en skyskraber, oversvømme en hel bane eller ødelægge dagen for en tank med et velplaceret hul i en vej. I Golmud Railway banen kan det også føre til utroligt interessante situationer at en af kontrolpunkterne er mobilt på et tog. Tidligere har du ikke kunnet gøre andet end og vente, når først du kan se knife animationen starte, men nu kan du counter-knife, hvis du bliver angrebet forfra og det er meget tilfredsstillende. En anden ting, der har kendetegnet Battlefield er bulletdrop. Når du affyre et skud flyver kuglen ikke i en lige linie imod hvor du sigter, men falder derimod som i virkeligheden. Det er især noget man skal tage højde for med recon klassen og tilføjelsen af kompensering for bullet drop, så du nu kan indstille dit sigte efter afstanden er en velkommen tilføjelse. Multiplayer delen har desværre været plaget af store problemer med crashes, lydproblemet og forbindelsesproblemer ved launch, men det er sidenhen blevet forbedret og man kan forestille sig det bliver bedre inden for en overskuelig fremtid.
En klassisk blockbuster popcorn oplevelse
Battlefield 4 er uden tvivl et ambitiøst projekt fra svenske DICE og lykkedes også langt hen af vejen. De formår ikke rigtigt at give kampagne delen nogen reel tyngde, men hvis du er til letfordøjelig popcorn underholdning er der noget at komme efter. Det er som tidligere uden tvivl multiplayer delen, der virkeligt får spillet til at skinne og gensynet med commandermode er dejligt. For uheldige launch problemer til trods, kan du få mange timers underholdning ud af multiplayer delen.
Jeg giver derfor spillet 5 ud af 6 pixel hjerter.