E3: Hands-on Battlefield 1
Gamle kugler kan endnu
Jeg har haft fornøjelsen af, at få mine fedtede fingre i det kommende Battlefield 1, som udkommer d. 21. oktober 2016. Spillet foregår som de fleste nok ved under første verdenskrig, dengang kaldet Den Store Krig, og året vi befinder os i er helt præcist 1918.
Jeg blev ledt igennem en længere kø og ind i et rum, hvor vi fik lov til at se traileren til spillet for cirka 456 gange. Men der var ingen vej udenom, hvis man gerne ville spillet spillet. Det positive ved denne lille seance var dog, at de fik fortalt der reelt set nu er 6 klasser istedet for de sædvanlige fire. Det er nemlig sådan, at piloter og Drivers nu har Deres helt egne klasser. Hvad de helt præcis kan, fik vi dog ikke meget at vide om.
Jeg er stor Battlefield fan og har lang imellem 250 og 350 timer i hvert af de seneste to spil i mainserien. Derfor havde jeg også en el forventninger, selvom de to seneste “battlefield” spil Hardline og Battlefront, ikke levede op til mine forventninger. Men det er helt tydeligt, at det DICE virkelig kan er, at skabe et forbandet godt krigsspil. Det første jeg virkelig lagde mærke til var, hvor tunge våbene føles når man skyder med dem. Nu prøvede jeg kun at spille rollen som Medic, og dennes semi automatiske gevær, og evne til at hjælpe sine kammerater passede mig perfekt. Alt fra sigtekornet og rekylen emmede af, at det jeg skød med var et gammelt, men solidt våben. Lækkert!
Moden vi spillede var det klassiske Conquest og det var faktisk mega nice, at vi fik lov til, at spille 32 på hvert hold. Lidt af et setup, men rigtig cool. Alt fra styring med videre er som vi kender det, hvilket er positivt ment. Der hvor spillet virkelig gør noget specielt er ved køretøjer, flyvere, de gamle bygninger, og som nævnt våbene. Jeg vil ikke sige jeg var skeptisk på forhånd, men jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan det ville fungere. Træ der flyver omkring ørene på dig, og køretøjer der forholdsvis let vælter om på siden, hvis du rammer en bakke helt forkert, gør bare det hele mere jordnært og fedt på samme tid,
Konklusion
Battlefield 1 virker som et rigtigt stærkt bud, på det krigsspil jeg længe har manglet, uden at vide det. Det føles bare naturligt at tage serien tilbage i tiden, og jeg synes det er dejligt der satses mere på fornemmelsen af en rå og beskidt krig, end at man skal være en super soldat i det ydre rum.
+ Den lækreste grafik jeg endnu har set i et Battlefield spil!
+ Meget realistiske våben og køretøjer.
+ Skaber følelsen af at stå midt i en kaotisk krig.
– Der er for længe til oktober!
Glæder du dig til det nye Battlefield, eller falder det slet ikke i din smag? lad mig vide hvad du synes, og har du spørgsmål om spillet, så stil dem endelig her.