Så kom den endelig! Spin-off serien til den voldsomt populære serie ‘The Walking Dead’ er nu skudt i gang og den starter hårdt ud med en dysfunktionel familie, halvspiste lig og en slem omgang influenza!

Jeg vil her i første del, af vores ugentlige anmeldelse, give mit indtryk af pilotafsnittet. Vær forberedt på at anmeldelsen kommer til at indeholde spoilers, så hvis du endnu ikke har set afsnittet ville det nok være bedst at finde noget andet at læse.. Medmindre du selvfølgelig er ligeglad med at blive spoilet.

[youtube id=”yzXglr5bc3w”]

Plottet

Åbningsscenen viser karakteren Nick vågne i en kirke blandt lasede tæpper og puder. Han begynder at gå rundt i kirken og finder kort tid efter en bekendt, godt i gang med at sætte tænderne i et menneske. Hele åbningsscenen er lavet med dæmpet lys og en dyster melodi, hvilket giver en rigtig god stemning og jeg forventede næsten, at en zombie ville springe frem hver eneste gang Nick gik rundt om et hjørne. Han flygter selvfølgelig fra stedet, bliver ramt af en bil og ender på hospitalet

I gennem afsnittet får man en masse små hints til at ikke alt i byen er helt godt. Kommentarer om spredning af influenza, plakater med forsvundne mennesker, at flere og flere bliver syge osv. Brugen af de små hints er yderst effektive da jeg, som seer af TWD, ved hvordan verden kommer til at se ud på et tidspunkt og det er rigtigt tilfredsstillende at se, hvordan det startede.

Nu begynder tingene dog at blive lidt mere intense. Madison og Travis tager ud for at lede efter Nick, der er flygtet fra hospitalet, og mens de holder stille på en motorvej begynder kaos at opstå længere fremme. Massere af politi ankommer og skud bliver affyret. En optagelse, som de ser dagen efter, viser en skadet mand angribe andre. Selv efter at være blevet ramt af gentagende slag med jernrør og skud fra politiet bliver manden stående.

At man som seer heller ikke ved, hvad der skete på motorvejen før personerne i serien gør det virker rigtigt godt og at de unge mennesker snakker om hvorvidt optagelsen er falsk eller vej virker realistisk og naturligt.

Samtidigt er Nick taget hen til sin dealer, Calvin,  for at få svar på, hvilke stoffer han fik. Efter en dyb samtale mellem dem om hvad Nick oplevede kører de to hen til noget der ligner et vandværk. Her finder Calvin en pistol frem, kamp mellem dem opstår og det ender selvfølgelig med at Calvin bliver skudt og dør ved siden af bilen.

Dele af interaktionen mellem de to er virkelig godt. Samtalen de har på restauranten er meget dyb og det virker oprigtigt til at de to har et stærkt bånd. Scenen hvor Calvin bliver skudt er dog ikke lige så effektiv da man har set det hele før. Karakteren har set for meget, tumult opstår og et drab i selvforsvar.. Og som vi har set alt for tit i TWD (og alt andet efterhånden), så er det selvfølgelig den sorte karakter der ender med at dø.

Madison og Travis dukker op efter et opkald fra Nick, men da de undersøger bilen er liget væk og de kører derfor væk fra området med en fortvivlet Nick på bagsædet. Kort derfra ser de Calvin, der begynder at angribe dem hvilket får Nick til at køre ham ned gentagende gange dog uden at han dør.
Afsnittet slutter med at de tre kigger på den lemlæstede Calvin.

Karakterer

I løbet af de første 10 minutter bliver man introduceret til de forskellige hovedpersoner som serien kommer til at følge. Her er der tale om; Nick,  Alicia, der er Nick’s søster, Madison, mor til Nick og Alicia, og til sidst Travis, Madisons kæreste.
Det lyder umiddelbart som en sund kernefamilie, men man finder hurtigt ud af at sådan forholder det sig ikke. Både Madison og Travis har børn fra et tidligere ægteskab, Nick er ramt af et stofmisbrug og kan ikke holde styr på sit liv mens Alicia, der ellers er dygtig i skolen, har et problem med autoritets figurer.

Afsnittet fokuserer mest på Nick og det er da også ham, der er den primære drivkraft i historien. Selvom at han i starten bare fremstår som en stofmisbruger, så finder man hurtigt ud af hvor meget dybde han egentlig har. Der er nogle scener, der i sær fik mig til at føle med ham. Den første af disse finder sted i en hospitals seng, hvor han under en samtale med Travis forsøger at forstå hvad det var han så i kirken. I denne scene kan man virkelig mærke den smerte han selv oplever.

Madison og Travis opfylder begge nogle lidt kliche-agtige roller, den overbeskyttende mor og stedfaren der gerne vil have børnenes kærlighed og respekt. Det er ikke alle scener med Madison der er lige vellykket, men der er dog nogle som virkelig viser hvordan hun er som person og takket være skuespillerinden, Kim Dickens, formår hun egentlig at fremstå som en rigtig god karakter.

Travis er, udover Nick, den karakter jeg fik det bedste indtryk af. Selvom begge børn ikke er særligt glade for ham, så gør han rigtigt meget for i sær at hjælpe Nick. Han er den eneste der virkelig lytter til hvad der skete og tager endda også hen i kirken for at undersøge det nærmere. Han formår at skabe et bånd mellem ham og Nick som man ikke rigtigt ser mellem nogle af de andre.

Den eneste af hovedpersonerne der føles lidt flad er Alicia. Der er enkelte scener, hvor jeg synes hun havde dybde og hvor jeg følte med hende, men størstedelen af tiden fremstod som en meget overfladisk karakter uden noget at bidrage med.

Vurdering

Jeg synes alt i alt at de har formået at skabe et godt pilotafsnit til denne serie. Kemien mellem karaktererne virker naturlig og troværdig, historien skubbes godt frem selvom tempoet ikke altid er optimalt og den overordnede stemning og atmosfære var rigtig god. De små hints til den kommende invasion var i sær noget jeg godt kunne lide og det er noget jeg håber de fortsætter med.

Personligt glæder jeg mig til at se næste afsnit og på trods af en noget langsom start, nogle karakterer som var lidt flade og et par scener fyldt med klicheer, så kunne jeg virkelig godt lide dette afsnit.