Filmanmeldelse: Suicide Squad
Jeg havde egentligt ganske høje forventninger til Suicide Squad. Filmen er ikke instrueret af Zack Snyder og har både en masse gode skuespillere samt karakterer ombord.
Men sådan skulle det desværre ikke helt gå.
En rådden tomat
Da først anmeldelserne begyndte at komme ud og ramme Rotten Tomatoes konstaterede jeg hurtigt at jeg formentligt skulle skrue ned for mine forventinger.
Filmen har i skrivende stund 26% på deres “tomatometer”, noget de har fået meget kritik for, hvor mange endda er gået så langt og kræve at siden lukkes og andre har påstået at siden er “i seng med fjenden” (Disney/Marvel, red.).
Noget der virker ganske tvivlsomt, når man tænker på at Warner Bros. der står bag Suicide Squad ejer dele af firmaet bag siden.
Alt for meget historie, på alt for lidt tid
Der bliver brugt en del tid på at få introduceret de forskellige bad guys og hvordan de enten bliver fanget eller på anden vis inddraget i selvmordsholdet. Her kunne jeg virkeligt godt have savnet at man havde brugt mere tid på at udbygge karrakterene med nogle selvstændige film. Der bliver brugt alt for lidt tid på deres baghistorie og især forholdet mellem Jokeren og Harley Quinn, kunne være fedt at få udvidet.
Jeg ville f.eks. elske en solo film med Deadshot og se ham lave nogen ret vilde snigmord samtidigt med at han forsøger at overbevise sin datter om at han altså ikke er så slem en person. Eller en film omkring forholdet mellem Jokeren og Harley Quinn om hvordan de mødte og blev det et super smadret par.
Red verden. Eller dø
De forskellige bad guys er selvfølgeligt ikke interesseret i at hjælpe nogen andre end dem selv, så der skal en hvis mængde overtalelse til, før de indvilger i at hjælpe. En lille eksplosiv anordning i din nakke har ganske gode overtalelsesevner. De skal forsøge at redde en vigtig person i midten af et terror angreb, hvor de får at vide at enten så lykkes det eller også kommer de derfra i en lig pose.
Historien er egentligt ganske okay, men den er dog plaget af at være forholdvis formularisk. Der dog et par rigtigt gode scener. Især en mellem Deadshot (Will Smith) og Amanda Waller (Viola Davis), samt en overraskende intim bar scene.
En af de ting jeg var mest spændt på at se var Jared Letos bud på Joker. Der kan næppe være nogen tvivl om at han ville have gevaldigt svært ved at løfte arven fra Heath Ledger i Christopher Nolans Batman film, men jeg synes at han formåede at gøre det ganske udemærket og tage karrakteren i en ny retning, til trods for hans korte tid på skærmen. Hans mafioso agtige udgave vil absolut ikke være for alle, men jeg er fan.
På den visuelle side levere filmen en kvalitet som man forventer det fra en sommer blockbuster film og især effekterne omkring skurken har en fed stil over sig.
konklusion
Så alt i alt må jeg sige at jeg ud fra mine lave forventninger var positivt overrasket, men kun fordi de negative anmeldelser havde fået hevet mine forventninger gevaldigt ned. En ganske seværdig film, plaget af formularisk og forudseelig plot samt en svag skurk.
Hvis du ser den, så husk at bliv til efter rulleteksterne! ;-)
Suicide Squad har biografpremiere i Danmark 11. august og bliver vist i 3D og 2D.