Indtryk: GameStop Expo 15
Vi har været til GameStop Expo 15 i Bella Centeret, og har fået et kort kig på nogle kommende spiltitler.
Star Wars: Battlefront til PS4 var et at de spil som vi fik kigget på, og det ser bestemt rigtig fint ud. Star Wars’ fantastiske atmosfære er virkelig til stede, både i grafikken men især også i lyden af bla. diverse laserpistoler. Vi spillede co-op, som så og kørte ganske fornuftigt selv med splitscreen, noget som vi er meget glade for at se vende tilbage. Desværre fik vi ikke lov til at tage billeder af skærmene.
Men som det nok største højdepunkt fik vi lov til at prøve PlayStations Project Morpheus, eller nyligt omdøbte PlayStation VR, og vi var i den grad imponeret. Vi spillede to sektioner af en skræddersyet PS VR demo ved navn The London Heist.
Det grafiske udtryk er uden at være det bedste på PS4, stadig slet ikke så tosset endda, og det var bestemt meget medrivende, hvis man ser bort fra det en smule slørrede billede. Det kørte i 1080p og hvad der føltes som 30fps. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er virtual reality stadig noget der skal prøves, for at få den fulde forståelse, af hvordan oplevelsen føles.
Var du med til GameStop Expo 15? Hvad var du mest imponeret over?