klodsede Jurassic World spil
Spiludgiveren Warner Bros. Interactive Entertainment har idag meldt ud at TT Games står bag endnu et Lego spil i den, efterhånden, lange række af succesfulde Lego udgivelser.
Der har været meget diskussion omkring den kommende Jurassic World film, og dens genmodificerings twist, men det er åbenbart ikke noget der skræmmer TT Games. I filmen du kan se herunder kunne det også godt tyde på at spillet vil tage fat i alle filmene og ikke kun i den nyeste, ligesom man har set fra Lego Star Wars.
Spillet er umiddelbart sat til release i juni måned 2015 ligesom filmen, og den vil være tilgængelig på konsollerne PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360, Xbox One, Wii U, Windows PC, PlayStation Vita og Nintendo 3DS.
Personligt glæder jeg mig mere til en lego udgave end en direkte spilmatisering af filmen, men hvad siger du? Ville du hellere have haft noget udenfor “børnespil genren”?