Kongen af kontoret – Rocket League
Er du god til Rocket League? Har du lyst til at spille mod andre Pixel.tv brugere og samtidig komme ind og se vores redaktion? Så kunne det her godt være noget for dig.
I samarbejde med Xbox og CULT Cola afholder Pixel.tv tre “Kongen af kontoret” turneringer i Rocket League.
Det kommer til at foregå tre onsdage over de næste tre måneder. Datoerne er onsdag d. 20. april, 26. maj og 8. juni. Alle turneringerne vil selvfølgelig blive streamet live på vores Twitch kanal.
Der spilles 1 mod 1, hver gang en kamp er slut bliver vinderen siddende og en ny udfordrer tager plads ved siden af – sådan bliver vi ved indtil vinderen er fundet. Den person som sidder tilbage når vi er færdige bliver kåret som “Kongen af kontoret,” og vinder turneringen. Der er naturligvis nogle fede præmier på højkant og ikke mindst æren, så skynd dig at få meldt til.
Meget mere eSport i: INSIDE området
Hvis du har lyst og mulighed for at komme ind på vores redaktion på Nørrebro i København på en af de tidligere nævnte datoer, fra 19-22, så skriv en mail til kontakt@pixel.tv og meld dig til, fortæl gerne hvilke dage du kan deltage og hvorfor du er kvalificeret til at være med.
Du vil hurtigst muligt få besked om du er blandt deltagerne.
Skriv gerne hvis du har spørgsmål eller input til turneringen og også hvis du mener at DU er Kongen!