Overwatch bliver éngangsbetaling
Da Blizzard fremviste Overwatch forventede mange at det ville blive et gratis spil med ingame køb som vi så det med Hearthstone og Heroes of the Storm. Under årets Blizzcon afslørede de dog at det ikke var tilfældet og at det kommer til at koste det samme som de helt store titler på markedet.
Dette har fået mange til at tænke at spillet så også ville blive fyldt med DLC’er med nye karakterer og nye maps, som vi kender det fra andre spil. I en ‘Developer Update’ video har game director Jeff Kaplan dog sagt, at dette ikke kommer til at ske.
Alle nye heroes og nye maps, der kommer efter spillets release bliver således gratis og bliver udrullet gennem opdateringer i spillet.
Hvis du vil høre hvad Jeff ellers havde at sige kan den fulde Developer Update ses her:
[youtube id=”OKG8Yx6F7uc”]
Spillet har siden oktober været i en lukket beta, der dog slutter den 10. december så udviklerne kan gennemgå det feedback de har fået fra mere end 900.000 kampe.
Glæder du dig til Overwatch og hvad synes du om måden de håndterer fremtidigt indhold?