De fleste af os der går rigtig meget op i spil, har en tendens til primært at kaste os over de største spil i branchen. Det er der som sådan ikke noget galt med, men på en eller anden måde er det også lidt fjollet, når vi primært går op i og preacher omkring de store AAA titler. Jeg er med på de som regel er de flotteste grafiske spil, og de har de største budgetter bag sig. Dette inkludere selvfølgelig også, at det klart er de spil der reklameres mest for, da udviklerne og udgiverne af gode grunde gerne vil have deres investeringer igen. Men er det ikke lidt en falliterklæring når vi både her på siden, og i 99% af alle spilforaer stort set kun snakker om AAA titlerne? Lad mig forklare:

Hvis du er kæmpe film fan, film kritiker eller på anden måde ser dig selv som værende en med en hamrende stor viden inden for film, så vil jeg gætter på du ikke kun ser Titanic, Deadpool, Zootopia, Avatar, Jurrasic World, Fast & Furious og The Avengers. Du ser måske også de film, men de fleste jeg kender der virkelig går op i filmmediet, nikker mindst lige så genkendende til titler som: Till We Meet Again, Whiplash, 12 Years slave og Birdman. Det samme gør sig gældende indenfor musik. Hvis man virkelig går op i musik, så er der en store chance for, at man ikke kun kender til Abba, Michael Jackson, Madonna, George Michael, Rihanna, The Beatles, Elton John og Celine Dion…

Mere snack food end kobe kød?

De spil vi virkelig går op i er League of Legends, Call of Duty, Battlefield, Halo, GTA, FIFA, The Witcher, The Division, The Legend of Zelda, DOTA, Mario, Counter Strike, Fallout, Pokémon, Uncharted og Overwatch. Spil som allesammen høre inde under AAA kategorien. Jeg ved godt, at dette samtidig er nogle af de spil der også får de bedste karakterer, og at man i spilindustrien ofte ser en vis lighed imellem budgetter og det samlede produkt der kommer ud. Men hvis vi virkelig kalder os selv for gamers, burde vi så ikke have en meget mere dyb viden og lyst til, også at spille mere alternative titler?

Jeg er absolut ikke imod de kæmpe store titler. Alle der kender mig ved, at marts måned i år nok er det tætteste jeg nogensinde kommer på, at få opfyldt mine vådeste gamer- drømme. Nyt Legend of Zelda og Mass Effect i samme måned? Jo tak!! :D

Men når jeg kigger ned igennem årene som gamer, så har jeg spillet mig igennem utrolig mange AAA titler, og ofte fordi de imponere mig grafisk og størrelsesmæssigt, er det også dem jeg nok har talt mest med vennerne omkring. Men kigger jeg tilbage på et liv som gamer, så er det faktisk ikke særlig mange af disse titler jeg tænker på, når jeg sidder for mig selv og tænker over gode spiloplevelser og minder. Der er det pludselig titler som Life is Strange, The Walking Dead Season one, Diddy Kong Racing, Another Code, Valiant Hearts, de game Tony Hawk spil, Boulder Dash, Sim City, Animal Crossing, P.O.W (gammel Amiga spil), Phoenix Wright spillene og Fantasy Life der dukker op.

Det betyder ikke, at disse spil nødvendigvis er bedre end nutidens AAA title rent teknisk, eller at de skulle rates bedre. Det betyder bare at de har givet mig nogle anderledes oplevelser end de helt store titler, og at flere af dem vil stå klart i mine erindringer, længe efter at Fallout 4, The Division, Destiny og FIFA 16 er pakket langt væk i min hukommelse, og sandsynligvis aldrig vil blive talt om eller husket på igen.

Spil der vækker minder

Engang imellem kan jeg som spiljournalist godt synes, at jeg får alt for mange lette kalorier og for lidt substans. Det giver selvfølgelig mening, da det de fleste vil læse om og se videoer omkring, er de nye og hotteste spil, og vi trods alt eksistere for jeres og ikke vores egen skyld. Indimellem kan jeg dog godt sidde med tanken om, at jeg måske ville blive en gladere gamer, hvis jeg havde tiden til, at dykke ned i flere subgenres og afprøve flere skæve spil. Det ville give mening for mig som gamer. Jeg ved på den anden side også godt, at når vi rent faktisk skriver artikler og anmelder niche titler, så ender det ofte op med, at ingen kommentere på dem, og færre læser med… Der er ingen tvivl om, at en “blandet kost” nok er de fedeste, men tid kan være en udfordring for mange af os, om vi så kalder os hardcore gamers, casual gamers eller bare slet og ret gamers.

Hvis du kigger på de spil du har spillet inden for de seneste 3 – 5 år, hvor mange af dem snakker du så stadig om? Hvor mange kigger du tilbage på med et smil på læberne imens du tænker “hold kæft det var fedt”, kontra dem du dårligt kan huske du spillede?  Og hvilke har gjort et helt specielt indtryk på dig?