Stem på årets spil 2015
Danish Game Awards 2016 afvikles d. 11. februar, i København. Her på siden kan du være med til at bestemme hvilke spil, der skal kåres som de bedste udgivelser, i 2015.
Desuden kan du stemme på årets eSports-stjerne.
Følg Pixel.tv : Facebook – YouTube – Twitch – Twitter – Periscope – Snapchat og Discord
De nominerede til årets spil kan ses nederste på siden. Spillene er en kombination af de bedst sælgende spil og udvalgte spil, der af andre årsager fortjener at være på listen.
Vi arbejder på at sende direkte fra DGA16 – Hold øje på Pixel.tvs Twitch kanal
Åerets eSports-stjerne,
er en Pixel.tv pris, der hænger sammen med vores interesse for eSport og vores område INSIDE, der kan betragtes som et selvstændigt univers med indhold om eSport.
Vi har fundet frem til syv personer, der er nomineret til, at være årets eSports-stjerne ud fra deres bedrifter, i 2015. De nominerede er:
1) Anders Blume:
For at være anset som den bedste CS:GO kommentator ikke blot i Danmark, men i hele verden. Har kommenteret stort set alle turneringer i 2015 og er sammen med sin medkommentator Semmler, yndlingsduoen for langt de fleste fans.
2) Søren “Bjergsen” Bjerg:
For at være en af de bedste midlaners i verden, i League of Legends. Har båret sit hold Team SoloMid igennem hele året og ledt dem til Worlds, verdens største LoL turnering, hvor han var holdets eneste lyspunkt. Vandt desuden 1v1 turneringen over andre stjerner som SKT Faker til All-Star eventet.
3) Nicolai “Devve” Reedtz:
For at være Danmarks bedste Counter-Strike Global Offensive spiller. Har haft sit bedste år i CS:GO og har sammen med sit hold, spillet sig op til at være et af verdens bedste. Har været sit holds helt store stjerne og var med til at vinde Fragbite Masters og PGL Championship. Blev desuden kåret som verdens 3. bedste spiller på HLTV.
4) Troels “syndereN” Nielsen:
For at have kommenteret mange store turneringer i Dota 2 bl.a. finalen til The International(TI), som er det største eSports event i verden hvis man kigger på pengepræmier. Har været med til, at få eSport på Zulu og uanset seertal, så er det et initiativ som skal hyldes.
5) Martin “Deficio” Lynge:
For at have kommenteret alle de store League of Legends turneringer. Er en fast del af kommentator/analytiker holdet for League of Legends Championship Series(LCS) i Europa, hvor han både kommenterer og kommer med skarpe analyser. Han har udviklet sig meget dette år, og er blevet en af favoritterne blandt fans.
6) Jesper “Zven” Svenningsen:
For at være en af de bedste ADCs i Europa, måske i verden, i League of Legends. Har sammen med sit hold Origen haft et forrygende år. Kom på 2. pladsen til EU LCS Summer Playoffs og blev semifinalist til World Championship. Han er en af de bedste AD Carries og har bevist at han sagtens kan klare presset på den store scene.
7) August “Agge” Rosenmeier:
For at være den bedste danske Fifa spiller. Han vandt DM for 4. år i træk, og leverede en solid præstation ved det officielle VM, hvor han endnu en gang beviste at han hører til blandt verdens absolut bedste. Desuden gik Agge hele vejen til ESWC, hvor han blev nummer 1.
Her under kan du stemme om hvilke spil, der skal ende som årets bedste og hvem der skal være årets eSports-stjerne.
Tak for alle stemmerne – afstemningen er slut. Resultaterne bliver afsløret under Danish Game Awards 11. februar.
Hvilke spil var dine favoritter i 2015?