Total War i Warhammer udgave
I to år har folk forventet en Warhammer udgivelse fra SEGA og Creative Assembly, som skulle have forbindelse til Total War serien, som er en række strategi spil til PC. Nu er sløret blevet løftet, på en noget utraditionel og sandsynligvis ikke planlagt måde.
En art book, som skulle beskrive serien historie og udkomme sidst på måneden er nemlig blevet sendt afsted før tid til en fan. Vedkommende har fundet noget i den nye art book, skrevet af Creative Assemblys Mike Simpson, og det er blevet lagt op på Total Wars forum.
Det er måske ikke overraskende for alle, men måden nyheden er blevet spredt på, må siges at være anerledes end forventet. Desuden bliver det første gang vi får en Warhammer udgivelse i Total War serien.
Hvad synes du? Lyder det som noget for dig?