Call of Duty: Black Ops 7 afsløring – 4-player co-op kampagne!

Så blev det tid til at få løftet sløret for det nye Call of Duty!

@wwwpixeltv Call of Duty: Black Ops 7! – Hvad synes du om annonceringen? Kommer Battlefield til at køre serien over i år? – Ser det fedt eller skidt ud? #COD #CallofDuty #Gamescom #Gaming #BlackOps7 ♬ original sound – Pixel.tv

Treyarch og Raven Software har løftet sløret for Black Ops 7 under Gamescom Opening Night Live. Årets Call of Duty bliver lanceret d. 14. november 2025.

Så fik vi endelig den officielle afsløring af Black Ops 7 under Gamescom Opening Night, og især singleplayer kampagnen blev stolt vist frem. Det er tydeligt, at Activision har i sinde at gentænke flere af seriens klassiske elementer. For første gang siden Black Ops 3 bliver hele kampagnen bygget op omkring co-op, så op til fire spillere kan gennemspille historien sammen fra start til slut.

Kampagnen finder sted i 2035, cirka ti år efter Black Ops II, hvor David Mason, spillet af Milo Ventimiglia (TV-serien Heroes, Gamer), jagter den karismatiske skurk Raul Menendez. Spillet tager os på en syret rejse fra neonoplyste bylandskaber i Japan til det middelhavs-inspirerede Avalon og videre ind i både realistiske men også mere psykologiske/surrealistiske slagmarker.

Call of Duty: Black Ops 7 – Gameplay Reveal Trailer – Activision

Selvom aftenens præsentation lagde fokus på singleplayer-delen af spillet, har vi også fået officielle udmeldinger om multiplayer. Multiplayer-delen byder ved lancering på 16 traditionelle 6v6-kort samt to store 20v20-områder, hvilket er den største startpakke i serien i årevis. Treyarch fremhæver, at fokus har været på balance, så alle våben og loadouts føles fair, samtidig med at der introduceres nye gadgets og taktiske muligheder.

Endnu mere opsigtsvækkende er den legendariske Zombies-mode, som denne gang bliver den største til dato. Spillerne får både de klassiske survival-maps, hvor man kæmper mod endeløse bølger af zombier, og den mere skæve og over the top Dead Ops Arcade 4-mode. Dertil kommer et helt nyt, læmpestort map, som udviklerne selv beskriver som en milepæl for serien.

En anden nyskabelse er måden, hvorpå progression fungerer på tværs af modes: kills i kampagnen, multiplayer-sejre og zombie-slagsmål bidrager alle til én samlet XP-kurve. Det skulle gerne give en langt mere flydende oplevelse, hvor ingen spilletid føles spildt.

Samtidig er det værd at bemærke, at spillet bliver tilgængeligt på dag ét via Game Pass Ultimate og PC Game Pass. Det er første gang, et Call of Duty-spil lanceres på den måde, så det er penge at spare, da et år på Game Pass ikke koste meget mere end spillet i dets grundform.

Spillet udkommer d. 14. november 2025, og ønskes en mere udførlig gennemgang af spillet, henviser vi til den officielle hjemmeside med tonsvis af information.

Andre artikler

Gaming