‘Paper Mario: The Thousand-Year Door’ vender tilbage

Nintendo har bekræftet, at den klassiske RPG-titel ‘Paper Mario: The Thousand-Year Door’ vil vende tilbage på Nintendo Switch i 2024. Genudgivelsen af GameCube spillet fra 2004, blev annonceret under Nintendo Direct, og vil bevare sit originale gameplay dog optimeret til Nintendo Switch.

Nintendo har via septembers Nintendo Direct udsendelse annonceret, at den klassiske RPG-titel, ‘Paper Mario: The Thousand-Year Door,’ er planlagt til genudgivelse på Nintendo Switch-platformen. Oprindeligt udgivet i 2004 til Nintendo GameCube, er spillets nye udgivelse planlagt til at ramme vores Switch engang i 2024. 

En skøn og imponerende trailer til spillet kan ses herunder: 

‘Paper Mario: The Thousand-Year Door’ var 2. udgivelse i Paper Mario-serien. Den byggede videre på det originale spil og bød på endnu mere af den unikke rollespilsspilsoplevelse etteren tilbød inklusiv den karakteristiske 2D papir-lignende grafiske stil. Spillet omhandler, i korte træk, Mario, der begiver sig ud på en mission for at redde Prinsesse Peach og finde de syv Crystal Stars, der er nødvendige for at låse en legendarisk skat op. 

Det originale ‘Paper Mario: The Thousand-Year Door’ inkluderede tur-baseret kamp, forskellige gåder og udforskning samt en helvedes masse forskelligartede miljøer. Den nye Nintendo Switch-versionen bevare alle disse aspekter og byder tilmed på knivskarpe HD-teksturer, som i den grad klæder spillet. 

Nintendo har ikke afsløret specifikke detaljer om eventuelle yderligere funktioner, forbedringer eller indhold, der måtte være en del af Switch-udgivelsen. Det er dog bekræftet, at spillet vil blive optimeret til Nintendo Switch og drage fordel af systemets funktioner, herunder håndholdt og tv-tilstande. 

Ved sin oprindelige udgivelse modtog ‘Paper Mario: The Thousand-Year Door’ kritisk anerkendelse og tonsvis af ros, især for sin historiefortælling, karakterudvikling og unikke visuelle æstetik. Spillet må siges at have opretholdt en loyal fanbase gennem årene, så det var vist også på tide at et “nyt” spil i serien så dagens lys. 

Genudgivelsen af ‘Paper Mario: The Thousand-Year Door’ er en del af Nintendos altid sparsomme strategi for at remastre og genindføre klassiske titler til de nyere generationer. Sammen med andre projekter som ‘Luigi’s Mansion 2: HD,’ går man en skøn tid i møde, hvis man ellers er vild med alt Nintendo.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming