Xbox konsollen får nye klæder

Xbox annoncerer, at Xbox Series X Console Wraps snart bliver tilgængelige, og de kan allerede forudbestilles. Hvis du synes den sorte klods under TV’et er blevet lidt kedelig at se på, vil det snart være muligt at tilpasse den i bl.a. militær camouflage eller dine yndlingsspil, som f.eks. kunne være det kommende ‘Starfield’.  

Idéen bag er at skabe et mere bæredygtig og billigere alternativer til at købe specialdesignede konsoller. Med lanceringen af Series X Console Wraps vil det være muligt at tilpasse din konsol, og til at starte med vil der være tre versioner at vælge imellem. Starfield-design, der har samme look som de nyligt udgivne Starfield tematiserede controllere og headset, og dertil vil man også kunne vælge imellem to camouflagefarver; Arctic Camo og Mineral Camo. 

Indpakningerne er specifikt skabt til Series X og vil være designet med plads til ventilationsåbningerne og dertil små fødder, som gerne skulle sikre, at konsollen ikke overopheder. Indpakningerne er konstrueret af solid core paneler, der er beklædt med stof. Monteringen sker ved at folde indpakningen rundt om konsollen, som derefter sikres med en krog-og-løkke-lukning. Indersiden af indpakningerne er beklædt med silikone, der gerne skulle holde indpakningen på plads. 

Du kan forudbestille din Conosle Wrap allerede i dag på Microsoft Store

Xbox Series X Console Wraps lanceres d. 18. oktober til en pris på 409,- DKK.