‘Grand Theft Auto 6’ får snart sin første trailer 

Så blev vi endelig en smule klogere på Rockstar Games’ kommende ‘Grand Theft Auto 6’, og en trailer vil blive annonceret til december.

Rockstar Games har via et X-post annonceret, at vi ikke skal vente længe på en trailer til det kommende ‘Grand Theft Auto 6’. Udmeldingen fra udviklerne kommer blot en enkel dag efter rapporter fra nyhedsmediet Bloomberg, indikerede at vi ville få en officiel annoncering af spillet i denne uge, og at en trailer ville ankomme engang i december. Dette har heldigvis vist sig at være korrekt, og Rockstar skriver følgende til deres millioner af fans verden over: 

Se den glædelige nyhed i form af et X-post fra Rockstar Games:

“Vi er begejstrede for at informere jer om, at vi vil udgive den første trailer til det kommende ‘Grand Theft Auto’ denne december. Vi ser frem til mange flere år, hvor vi kan dele oplevelser med jer alle sammen.” 

Annonceringen må siges at være blandt industriens dårligst holdte hemmelighed, da Rockstar tilbage i september 2022, var udsat for et hacking-angreb, der resulterede i videoer af det kommende spils alpha-stadie blev spredt på internettet. Andre rygter lyder på at spillet vil finde sted i Miami, og denne omgang have en kvinde i hovedrollen. 

‘Grand Theft Auto 6’ har store sko at udfylde, da dets forgænger, ‘Grand Theft Auto V’, er blandt de mest succesfulde spiludgivelser nogensinde. Dette indebærer rollen som det mest profitable underholdningsprodukt i 2018, og et salgstal på mere end 185 millioner kopier på tværs af samtlige udgivne platforme siden dets udgivelse i 2013. 

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig i hvilken anledning traileren vil blive vist frem, da ‘The Game Awards 2024’ traditionen tro vil blive afviklet i december. Vi ser enormt frem til første officielle blik på et af verdens mest ventede spil, nogensinde! 

*Denne artikels billede stammer ikke fra Rockstar Games.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming