Jeg tror ikke jeg som sådan har et enkelt spil der går i fronten, men nærmere et par stykker som jeg er helt pjattet med.

De spil er:
Diablo 1,2,3
Fallout 1 & 2

Diablo serien har altid tiltalt mig helt ekstremt meget. Jeg fik 1’eren til PC og sidenhen til PSX.
Da 2’eren udkom, blev det spillet latterligt meget, sammen med vennerne. Både hjemme og på skolen. Vi blev ofte på skolen, efter EDB-timerne, indtil kl lort om aftenen (vi var et par få stykker der fik ansvaret for nøglen til EDB-lokalet), hvor der så ellers blev nørdet for voldsomt – et af de spil var D2. Der er mange gode minder fra dengang. Mange kæmpe fuck-ups mht. characters der blev smækket forkerte stats/skills på osv. – Good times!
Så kom D3, mange år efter – det har jeg holdt fast i siden det udkom, og har lige over 5000 timer i det (Jeg hader stadig, at jeg fik slettet min oprindelige Barbarian – sågar en lille måned inden de indførte “Rebirth” som en mulighed i season -.-‘). De sidste par seasons i spillet, har jeg dog kun spillet en uge eller to ad gangen. Men det har absolut en tiltrækningskraft, som stadig hiver mig tilbage hver gang der kommer en ny season.

Fallout…
Uha.. Selvom jeg ikke rigtig vil/kan rangere det højere end Diablo-serien (Begge er specielle – på hver deres måde), så er der bare noget ved Fallout 1 & 2, som virkelig bare fanger mig. De to spil, er de bedste spil i hele franchisen, mht. “world feel” og “storytelling”. De er vitterligt bare det ypperste indenfor sin genre.
Jeg har satme brugt mange pjækkedage fra skolen, for at spille Fallout. Det er endda stadig titler som jeg vender tilbage til, selvom der er kommet nye i serien (..som på ingen måde kan hamle op med Fallout 1 & 2, efter min mening!).
Fallout kan bare noget, som ingen andre titler i den genre kan (og her snakker jeg specifikt om 1 & 2) – Ja, du har et “overall objective”, men hver eneste playthrough virker fuldstændig unik (selvom det klart nok ikke er 100% tilfældet) og “random”. Fallout 1 & 2, skabte bare noget helt nyt, i en verden som var totalt anderledes end noget andet jeg havde oplevet før. Hver NPC du støder på, har deres egen lille historie og den kan påvirke din playthrough i små/store omfang, uden at du måske lige fanger det fra start.
Det er noget jeg savner ved nyere titler i franchisen. Det hele virker bare for “pastel-agtigt” – “Nu ser du det her, og så er det ikke relevant for dig mere lige om lidt”. Der er mange små og delvist-store ting der er gået tabt, efter Bethesda overtog franchisen.