The Last of Us får 2. sæson

Last of Us-sæson 2 genfornyet. Det må siges at være gode nyhed.

Efter stor succes med første sæson af tv-serie-adaptationen af det populære spil ‘The Last of Us’, har spiludvikleren Naughty Dog og HBO annonceret, at Last of Us-sæson 2 er bliver en realitet. Fans og nytilkommene til universet har ventet i spænding på denne nyhed, og det må siges at være skønt at tusindvis af folks yndlingsspil fortsætter på tv-skærmen. 

Medskaberen af både spillet og tv-serien, Neil Druckmann, har lovet, at sæson 2 vil tage serien til nye højder og give fans en endnu mere intens og gribende oplevelse end første sæson. Publikum kan se frem til at opleve Ellie og Joel’s fortælling fortsætte i denne nye sæson, og mon ikke kvaliteten følger trop?  

Neil Druckman udtalte følgende i forbindelse på annoneringen: 

"Jeg er ydmyg, beæret og direkte overvældet over, at så mange mennesker har fulgt med og forbundet sig med vores fortælling om Joel og Ellies rejse. Samarbejdet med Craig Mazin (seriens instruktør), vores utrolige rollebesætning, mandskab, og HBO har overgået mine allerede høje forventninger... Nu har vi den absolutte fornøjelse af at kunne gøre det igen med sæson to! På vegne af alle hos Naughty Dog og PlayStation, tak!" 

Det er endnu uklart, hvornår sæson 2 vil blive frigivet, men nu kan fans i det mindste være sikre på, at produktionen er i gang, og at de vil kunne se mere til Ellie og Joel’s fortælling i den nærmeste fremtid. 

Serien har fået høje anmeldelser for sin tro genskabelse af spillets univers og dertil også for sin visuelle og følelsesmæssige fortælling. Første sæson har været en kommerciel succes, og fans har været ivrige efter at se, hvad der vil ske videre med Ellie og Joel. 

Med Last of Us-sæson 2 nu bekræftet, kan vi endelig glæde os til endnu en sæson fyldt med spænding og overlevelse i den post-apokalyptiske verden.

Glæder du dig til næste sæson af ‘The Last of Us’? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier