Anmeldelse: Dead Space
Dead Space er nok et af de bedste survival-horror spil nogensinde, men kan genskabelsen fylde så store støvler ud?
Dead Space Remake! Der er gået intet mindre end 15 år siden vi for første gang satte fod på det myrekrybsfremkaldende minefartøjet “The Ishimura” og spilstudiet Motive Studio har nu givet spillet et brag af en genfortolknin. Det er endnu engang blevet til tid at følge ingeniøren Isaac Clarke, som på dramatisk vis ankommer til rumstationen grundet et nødsignal udsendt af hans kæreste Nicole, som besidder posten som embedslæge ombord på skibet.
Der går ikke længe efter ankomsten før alt helvede bryder ud, og Isaac, isoleret fra resten af mandskabet, ser sig nødsaget til at kæmpe sig vej igennem en hær af muterede besætningsmedlemmer i kampen for at finde og redde sin bedre halvdel.
Præcis som Dead Space skal føles
Dead Space føles i denne omgang præcis som Dead Space skal føles. Gameplayet sidder stadigvæk lige i skabet og det har aldrig føltes bedre at skyde lemmerne af spillets monstre necromorphs, løse små, men tilfredsstillende, puzzles og langsomt trevle den dybdegående og dystre historie op i form af tekst og lyd notater spredt rundt om i skibet.
Der skal stadig vælges med omhu hvilke våben og hjælpemidler man tager med sig fra de løst strøede butikker rundt om på skibet, og dertil belønner spillet på mesterlig vis folks nysgerrighed ved at strø penge og såkaldte ‘nodes’ rundt omkring i krogene, som kan bruges til at opgradere såvel din rustning som våben. Netop i form af placering af nodes i våben, kommer vi til en fantastisk ny spilmekanik som giver dig mulighed for, mod betaling, at nulstille opgraderingen af et våben. Du kan altså nu bruge de hårdt optjente nodes andetsteds, og dette gør at du bekymringsløst f.eks. kan fokusere fuldt ud på din pistol, blot for senere at skrotte dét build, og i stedet skifte til fuldt opgraderet anti tyngdekrafts rundssav.
Smukt og fantastisk lyddesign
Et godt remake skal helst være grafisk markant flotte end originalen, men se ud som man husker det, og her skuffer Dead Space Remake på ingen måde. Man glemmer hurtigt at spillet ikke var tilnærmelsesvis så flot før i tiden, og hvad der imponerede for 15 år siden, formår at gøre det igen.
3D modellernes detaljegrad er høj, monstrenes hud som skrælles for hvert skud ser dejlig klam ud og lyssætningen er en klasse for sig selv, hvilket især ses når strømmen periodisk går, og kun dit våbens lygte oplyser skibets klamme korridorer. Det er angstprovokerende som bare fanden, og det tilsammen med det helt ualmindeligt fantastiske lyddesign, er en cocktail som formår at holde spilleren på pinde, selv i spillets senere kapitler hvor genren bevæger sig mere over imod action end overlevelse.
Der er Dead Space med høretelefoner, og så uden. Der er en verden til forskel, og det ville være en skam ikke at spille, i den mindste en portion af spillet, med dem på.
Alt føles bare megafedt. Om du dræber fjender med våben, gennemborer dem med pæle der sidder på væggen eller bruger fælder, er underordnet – for alle måde giver den helt rigtige Dead Space følelse. Det er hektisk, udfordrende og bare det at reloade sin våben inden kamp har så meget “Umph!” at man ikke kan undlade at trække på smilebåndet.
Lidt fejl og mangler
Dead Space er en fantastisk oplevelse, ingen tvivl om det, men under min ca. 11 timer lange gennemspilning, må jeg indrømme at visse irritationsmomenter dukkede op. Først og fremmest er der kortet. The Ishimura er og bliver en labyrint, hvilket er fint for indlevelsen af at være isoleret på en kæmpe rumstation, men hvor originalen havde et ubrugeligt 3D kort til an navigere rundt på de forskellige etager, så har vi i denne omgang en næsten lige så ubrugelig udgave i 2D. Det er en skam, dog aldrig værre end at du ved et tryk på controlleren, kan få navigerende hjælp uden for kortet.
Dertil har vi et ulogisk menusystem i butikken, som kan medføre salg af genstande i stedet for at overføre til ens inventory, et transportsystem som skifter banernes loadtider ud med en unødig lang transporttid og et ragdoll fysiksystem som er indstillet alt for lavt og medfører at genstande og figurer flyver en tand for voldsomt rundt.
Nye tiltalg
En af de helt store forskelle fra originalen er måden hvorpå spillet tackler segmenter med anti-tyndekraft. Hvor man i 2008 udgaven hoppende fra overflade til overflade, er det nu erstattet med et flyvesystem. Det fungerer ærlig talt en smule kluntet, og omstrukturer flere puzzles, der egentlig var en smule bedre i originalen. Og når vi snakker om omstrukturering af gøremål, så er visse ret så irriterende sektioner fra originalen heldigvis blevet erstattet af mere, dog til tider lidt kedelige, moderne versioner. Heldigvis byder spillet nu også på en håndfuld sidemissionerner, som tilføjer lidt ekstra udforskning af skibet.
Konklusion
Remaket af Dead Space byder på et væld af nostalgiske følelser for fans af serien, og en helt fantastisk mulighed for at prøve kræfter med spillet for nytilkommende. Historien er velfortalt, men ikke til det punkt hvor du føler du går glip af for meget, hvis du vælger at fokusere på actiondelen og det er bare helt igennem et fantastisk sjovt spil. På trods af div. små fejl og mangler, så er det et af de bedste surivial-horror spil på markedet. Punktum.
Udvikler/Udgiver: Focus Media | Electronic Arts
Tilgængelige platforme: Xbox Series X/S | PS5 | PC
Platform spillet på: Xbox Series X
Anmelder: Thomas Riis
Kopi suppleret af udgiver.
