Anmeldelse: Horizon Call of the Mountain
PSVR2 lancerer med et episk eventyr i Horizon Call of the Mountain. Men rammer den her flotte titel plet eller er det en storslået forbier?
PlayStation Virtual Reality 2 er lige netop blevet lanceret og med det et væld af titler. Men uden tvivl den største af bombardamentet af VR-titler er Guerilla Games’ Horizon Call of the Mountain.
Ligesom de andre Horizon titler, så foregår Call of the Mountain i samme fantastiske univers, og hvis du har spillet de andre titler, så genkender du hurtigt omgivelserne, robotterne og ikke mindst… Aloy! For du når nemlig lige akkurat at møde Aloy før hun drager vestpå til det forbudte vest! Det betyder altså at spillet foregår lidt før og samtidig med Forbidden West.
I Call of The Mountains introsekvens, skjuler det overhoved ikke sin relation til sine storesøskende, og du bliver placeret på en virtuel bådtur hvor du allerede fra starten af bliver blæst bagover af Call of the Mountains flotte grafik. Det kommer slet ikke bag på mig, at det er dét her spil, som bliver brugt til at fremvise PSVR2s fantastiske nye processor kræft, for er du vimmer en imponerende intro.
Du hopper i Shadow Carjaens Ryas sko, og får til opgave til finde din bror Urid, samt beskytte solkongeriget mod en ny trussel. Du er som sagt Shadow Carja, og har tidligere været en “ond” kriger, og ved at fuldføre din mission bliver du også frikendt fra dine tidligere synder og en fri mand.
Ærligt talt så er plottet lidt tyndt, og selvom flere karakterer går igen i seriens hovedspil, så smider spillet ret frit omkring sig med termer og hændelser, som jeg ærligt talt ikke helt kunne huske. Så enten er det min skyld for at være tabt bag Horizon historiens vogn ellers er det lidt en dårligt fortalt historie. Sorry!
Det hjælper selvfølgelig ikke, at det er ret svært at koncentrere sig i de cutscene som overvælder dig med exposition når du har frie tøjler til at opføre dig som en 4 årig undervejs uden nogen konsekvenser. Det er desværre lidt Virtual Realitys forbandelse. Ja, man kan godt da godt forsøge at leve sig mere ind i det, men hvor er det sjove i det?
Hvis vi skal kigge lidt på det visuelle, så er du gal hvor er det et flot spil! Det foregår jo i Horizons verden, og selvom det er en VR titel, så kan det ikke mærkes på grafikken som er i topklasse, og soundtracket som lever op til hovedtitlernes ufatteligt høje standarder.
Men bag det flotte ydre, så gemmer der sig desværre et ret repetitivt gameplay loop, som lidt for hurtigt bliver en “klatre-simulator” frem at fokusere på de ellers medrivende konfrontationer med de sindssyge robot-monstre.
Det er virkelig Call of The MOUNTAIN med en stor ved understreg under Mountain. For du kommer virkelig til at klatre meget i spillet. Det er faktisk hoveddelen af spillet – klatring, og jeg synes desværre at det er lidt tyndt at en så episk og flot titel skal reduceres til en glorificeret klatre-simulator.
Du skal nemlig klatre igen, og igen, og igen, og igen. Masser af bjerge. Og selvom det er meget sjovt og spændende de første par gange, så bliver det hurtigt en ødelagt plade efter 3-4 timers repetitivt klatring.
Mellem klatresekvenserne er nemlig dér hvor spillet er virkelig godt. Horizon universets robotter er altid spillenes hovedattraktion, og det er det så sandeligt også i Call of the Mountain. Det føles helt fantastisk at ramme et weakspot med sin bue og pil og kampene er også ret intense. Især en bosskamp med en Thunderjaw skiller sig ud fra flokken, hvor man ikke kun skal bruge alle de redskaber man har til rådighed, men også skal skyde store ballistaskud efter den gigantiske robot for at gøre påføre den ordentlig skade.
Dog er der desværre langt mellem de helt episke øjeblikke, og det repetitive gameplay loop som består af masser klatring, kamp og så masser af klatring igen bliver hurtigt en pligt frem for noget man gør af lyst.
Det hjælper heller ikke Call of the Mountains sag, at der er en del små irritationsmomenter, som tager mig ud af oplevelsen. Selve VR-delen er mega god, og der er masser af måder man kan tilpasse oplevelsen for at undgå at få cyberkvalme, som man typisk kan opleve i VR titler som dette, men desværre føler jeg ikke helt at spillet udnytter PSVR2 til det fulde. De kunne godt have skruet langt mere op for det haptiske feedback og brugt den imponerende øjen-sporingsfunktion en del mere. Det føltes også som en spildt mulighed at man faktisk har en inventory i spillet i stedet for at “finde” det forskellige grej på forskellige dele af kroppen, som spil som Walking Dead: Saints and Sinners eller Resident Evil 4 VR ekempelvis bruger. Det føltes kluntet og unødvendigt når nu man har set andre gøre det mere effektivt og indlevende.
Selv spillets højdepunkter som er kampene har begrænsninger. Du er nemlig låst til en bestemt arena, og kan ikke gå frit rundt midt i kampen. Du er derimod fanget i en cirkel rundt om dine modstandere, som skiftes til at angribe dig, mens du let og elegant kan undvige uden de store problemer.
Hvorfor de har valgt at gøre det sådan giver måske god mening i en VR-forstand, men det er lidt synd for indlevelsen at kampene afvikles på denne arcade-agtige manér frem for alternativet.
Horizon Call of the Mountain er en god måde at vise hvad PSVR2 har at tilbyde: sindssygt imponerende grafik, nye funktioner, og fed indlevelse med de nye controllers. Desværre føles det ikke som om at spillet helt opnår sit fulde potentiale, og spillet er i virkeligheden en lidt af en gimmick, som strækker sig over alt for lang tid.
Jeg ville ønske at spillet var kortere og fokusere på hvad der faktisk var godt: kampene og de episke sekvenser. For at stirre ind i en klippevæg halvdelen af tiden er ikke sjovt i længden.
Derfor kan jeg kun give dette fantastisk imponerende spil 3 ud af 6 pixelhjerter. For uanset hvor flot det er, så misforstår Call of the Mountain desværre hvad det er som det burde være, og det ender desværre mest med at være episke sekvenser pakket godt og grundigt ind i en visuelt tiltagende klatre-simulator.
Udvikler/Udgiver: Guerilla Games & Firesprite | Sony Computer Entertainment of America
Tilgængelige platforme: PS5 (PSVR2)
Platform spillet på: PS5
Anmelder: Martin Svane
Kopi suppleret af udgiver.
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram