Anmeldelse: Temple of Starlight
Fem universitetsstuderende fra København imponerer med et stilbevidst og fremragende designet puzzle spil. De har alle en spændende fremtid i vente.
Umiddelbart var det gået under min radar, at fem universitetsstuderende fra København havde udgivet et spil på Steam i slutningen af januar. Men da en af mine nyhedspushere omtalte det, blev min interesse straks vakt.
Generelt set synes jeg, at vi i Danmark producerer fantastiske spil. Jeg nævner lige i flæng Hitman, Limbo, Subway Surfers, men også mindre titler som What The Golf og Time on Frog Island. Derfor er det altid med en ekstra stor interesse, når nye dansk-producerede spil udkommer.
De fem studerendes spilstudie kalder de Enlit Games, og det er helt sikkert et spilstudie, jeg holder et vågent øje med i fremtiden. Deres første spiltitel, Temple of Starlight, er et stilfuldendt og fremragende designet spil, hvor gameplay og leveldesign går op i en højere enhed. Dog er det ikke et perfekt spil, men i overlegen stil imponerer det mig, hvad et begrænset budget og rå talent kan fremmane.
Stjernerne i dine hænder
I Temple of Starlight er samfundet på randen til at kollapse. Men med lysets magt kan du som den grønne vogter være med til at bestemme, hvad der skal ske med stjernelysets kraft. Dette gøres ved enten at vælge at gå med den røde eller den blå vogters idéer.
Som I nok kan høre, så er temaet i Temple of Starlight lys, og den magt som lys har. Historien om dette lys bliver fortalt gennem skikkelser, der, med hver sin farve og stemmeskuespiller, indikerer hver sin filosofi. Skal lyset bruges til at hjælpe samfundets borger direkte eller skal det bruges til at bygge maskiner, der indirekte kan hjælpe borgerne?
Idéen om at grene historien ud fungerer rigtigt godt, da man i hver afgrening får forskellige puzzles. Det gør at spillet kan spilles flere gange, hvor man hver gang kan gennemføre spillet forskelligt.
Dog fangede jeg først, at spillet branchede ud sent i spillet. Her kunne man have gjort det skarpere ved fx at tilføje en pil på de prompts, som kommer, når man er på vej ind ad en dør. Det var nemlig uklart for mig, hvad de her prompts egentlig betød i starten af mit playthrough.
Jeg synes dog, at denne uklarhed bliver vejet op med, hvor fremragende spillets design er. Dette er alt lige fra det visuelle udtryk til puzzle- og leveldesignet. Det er gennemtænkt, det er simpelt, og det fungerer bare.
Imponerende og smarte puzzles
Igennem min tid som anmelder har jeg set mange bud på, hvordan puzzles skulle præsenteres og klares. Temple of Starlight har et af de mest simple puzzle designs, hvor præsentationen af de forskellige mechanics og den øgede kompleksitet senere i spillet er i særklasse.
I Temple of Starlight starter man med at kunne tænde og slukke for røde, blå og grønne lamper. Disse lamper kan aktivere og deaktivere forskellige objekter i det givne rum, hvor det er spillerens opgave at finde vejen hen til det næste rum.
Senere i spillet øges kompleksiteten, hvor farverne kombineres og lyskilden kan vendes og drejes. Når nye mehcanics bliver introduceret, er det gjort på en måde, hvor spilleren altid er bevidst om, hvilke redskaber de har til rådighed for at løse de kommende puzzles.
Aldrig var jeg i tvivl om, hvad jeg som spiller kunne, hvilket gjorde, at de frustrerende øjeblikke ikke ødelagde oplevelsen.
Selvom spillet på papiret kan virke simpelt, så følte jeg mig utroligt godt underholdt og blev udfordret helt perfekt af de forskellige puzzles. Sværhedsgraden ligger nok mellem medium/svær, hvilket er ret godt balanceret.
Det sidste af gameplayet jeg vil fremhæve er spillets pace. Utroligt ofte har jeg oplevet puzzle spil, hvor det hurtigt føles kedeligt at udføre de samme slags puzzles. Men Temple of Starlight har et helt perfekt pace, hvor det med sine ca. 3 timers spilletid aldrig når at blive kedeligt.
Det er en svær mestre , men Enlit Games har altså gjort det til perfektion.
Primærfarvernes hersken
Det visuelle kan umiddelbart virke begrænset af sin sort-hvide præsentation. Men når farverne for alvor træder i spil, giver det spillet en helt unik fremtoning. Særligt i de senere baner, når farverne begynder at skulle blandes sammen. Netop disse farver skaber stemningen i spillet og giver et unikt visuelt udtryk.
Skyggerne som lyskilderne kaster på de ting, der står placeret i banen, kan også bruges til at udse hvor lyskilden kommer fra. Dette er ret smart tænkt – bevidst eller ej. Generelt synes jeg, at det er de smarte designvalg, der er med til at give spillet sin form. Det er simpelt, men komplekst, formløst, men formfuldent, farveløst, men farverigt.
Det er et spil, hvor modsætninger mødes, men sammen skaber en samhørighed og er med at fremhæve spillet som noget særligt.
Konklusion
Temple of Starlight fra Enlit Games er et formfuldent spil, der med sit simple design excelllerer, når der skrues op for kompleksiteten. Spillet kan rumme sin kompleksitet grundet sit stilrene og fremragende leveldesign, hvor man som spiller aldrig føler sig fortabt.
Det er spildesign 101, men gjort på en måde, så det stadig føles vedkommende og betagende. Så selvom jeg var lidt lost i historien, og de valg man skulle træffe, så føltes det stadig som en beundringsværdig oplevelse. Og nå ja, spillet kan købes for sølle 4 euro på Steam. Det føles næsten som tyveri.
Jeg vil slutte af med at fremhæve de fem stjernefrø: Simonas Ceponis, Sara Munk, Kristinn Bragi Garðarsson, Dovile Perednyte og Katarzyna Ewa Flig
Det bliver til 5 særdeles flotte pixelhjerter herfra.
Udvikler/Udgiver: Enlit Games
Tilgængelige platforme: PC
Platform spillet på: PC
Anmelder: Emil Øgaard
Kopi suppleret af udgiver.
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram
