*Dette er også en videoanmeldelse. Tryk på play ikonet for at afspille videoen.

Spil: The Dark Pictures Anthology : The Devil In Me
Anmeldereksemplar fra: Supermassive Games/Bandai Namco
Udvikler/Udgiver: Supermassive Games
Genre: Horror
Platform: PC, PS5, PS4, Xbox Series X/S, Xbox one
Anmeldt på: PS5
Pris: 39,99€ / 247,43 kr på Steam
Udgivelsesdato: 17 november 2022
Anmeldt af: Sofie Foxmar

Det fjerde og sidste spil i første sæson af The Dark Pictures Anthology – The Devil In Me er netop udkommet. 

Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat

Spillet slutter den første sæson af med manére, med en helt ny historie, der er ulig fra hvad vi kender fra de tidligere spil. 

Historien

Vi er nemlig nødt til at pointere historien! For her har de altså ramt noget godt! Det er ingen hemmelighed at der er mange derude der er fascineret af true crime og seriemordere – og det er altså med ægte seriemordere vi har at gøre med i ‘The Devil In Me’. Hele historien har fokus på H. H. Holmes, som er kendt som USA første seriemorder. Så allerede det, gør det bare rigtig spændende. Vi har at gøre med et filmhold, som er i gang med at lave en dokumentar serie om H. H. Holmes – men deres serie bliver hurtig til virkelighed da de bliver jagtet af en copycat der er meget fascineret af seriemordere. Så et kæmpe plus til narrativet, da der bare er noget ekstra klamt ved virkeligheden i forhold til de lidt mere overnaturlige monstre vi før har set i lignende spil. 

Med disse spil, så findes der jo utallige slutninger og flere forskellige måder de her karaktere kan dø på, alt afhænger af dine valg og her er der intet der i sin forstand er rigtigt eller forkert, Jeg tror ærligt, at det her er en af de spil hvor jeg virkelig er gået op i at finde alle hemmelighederne, fordi jeg bare synes at historien er så gribende! En genganger fra disse spil er også de Dark Pictures du kan finde hen af vejen. De viser små syn på fremtiden, som enten kan være positive eller negative, og selvom nogle føler sig spoilet af disse syn, så er jeg kæmpe fan af dem. De får mig nemlig til at betvivle mine egne mavefornemmelser, hvilket igen er med til at gøre spillet det mere spændende. 

Det sjovere med venner! Men kan også noget alene!

Som vi har set i tidligere spil så har du altså her muligheden for at opleve historien sammen med venner. Der er både online mode og couch co-op, så dig og op til 5 venner kan sidde og blive skræmt sammen! Det er sjovt og kalder på en hyggelig aften! Men historien er stadigvæk dragende nok i sig selv, at det altså også kan nydes alene! Så hvis du virkelig drømmer om en skræmmende aften, så kan du sagtens slukke lyset og bare leve dig fuldstændig ind i spillet!

Quick Times og Puzzles

Derudover har de også ramt en god balance i Quick Times event og Puzzle elementer. Du får følelsen af at sidde på kanten af sædet, da du aldrig ved hvornår du skal være hurtig på knapperne og så går det altså ikke at man lige sidder og er distraheret af noget andet. Det samme gælder puzzle elementerne. Jeg har personligt ikke oplevet nogle puzzles hvor jeg lige er nødt til at sætte spillet på pause og Google mig frem til svaret. Det er med til at gøre at spillet stadig er interaktiv så jeg holder mit fokus, men ikke så svært at jeg glemmer historien og kun fokusere på den ene dumme puzzle jeg bare ikke kan løse!

Det er også første gang i spil seriens historie at der er tænkt i flere lag. Det betyder at du nu også kan klatre, hoppe og kravle – Hvilket giver rig mulighed for at gå på endnu mere eventyr! 

Karaktererne

Karaktererne er stadig meget klassiske. Vi har ikke at gøre med nogle helt unikke personligheder, men de fungere godt til formålet. Jeg synes også at 5 karaktere du skal styre er et perfekt antal, da du hurtigt lære dem alle at kende, uden at du mister overblikket når du skifter til en ny person. 

Grafik og Mekaniker

Skal vi snakke om de negative sider, så kan vi ikke komme uden om selve grafikken. På mange måder er The Devil In Me et flot spil at se på, men der er stadig sine fejl og mangler. Nogle steder har vi at gøre med usynlige vægge, der gør at du føler dig meget låst fast til kun at kunne gå ligeud når du går. Og så er der stadigvæk lidt med selve karaktererne. De er meget mekaniske når de går og snakker – men på sin vis hjælper det spillet til at føles lidt mere klamt når de smiler helt manisk til kameraet, selvom det nok ikke var det, der var tiltænkt. 

Styremekanikkerne er heller ikke helt i skabet, nogle gange føltes det bare ikke lige så smooth, som det f.eks. gjorde i “The Quarry” – men igen, så er dette også bare en minimal ting i spillet, som du kun tænker lidt over i starten.

Konklusion

Alt i alt, så rammer The Devil In Me lige på sømmet for mig. Historien er så velskreven, at de små fejl hen af vejen virker så ligegyldige. Om du vælger at opleve historien sammen med andre, eller alene, så er jeg sikker på at du nok skal blive draget af den. 

Jeg vælger at give spillet 5 ud af 6 pixelhjerter. 

Så i sidste ende er der ikke andet end at sige, end at dette har været den perfekte afslutning på sæson 1 af The Dark Pictures Anthology.