Får det danske indiespil udnyttet sit potentiale?

Et dansk produceret indiespil som håndterer svære emner som død og sorg, og som oven i købet gør det på et fundament af velspillet jazzmusik. The Forest Quartet lyder på papiret som den næste store danske indie-darling, så med høje forventninger har jeg kastet mig over det.

Følelsesbaserede baner

Spillet åbner med annonceringen om at sangeren og saxofonisten Nina er død. Hun spillede i bandet The Forest Quartet, og nu skal man som spiller styre hendes sjæl igennem en skov fyldt med puzzles og udfordringer inspireret af de følelser som hendes efterladte bandmedlemmer sidder tilbage med. Det er en stærk præmis med tonsvis af potentiale. Efter introsekvensen var jeg klar til at føle med de efterladte bandmedlemmer og deres håndtering af hhv. depression, angst og vrede. Disse følelser har alle fået hver deres baner og spilmekanikker tilknyttet, ligesom der også er mellemsekvenser der viser de enkelte bandlemmers udfordringer og historie. Desværre er både historien og det tilhørende stemmeskuespil af så svingende kvalitet at indlevelsen bliver brudt og de rørende øjeblikke ikke har så stærk en virkning som håbet.

Gameplay, lyd og jazz

Selve gameplayet i The Forest Quartet, består i at svæve lineært rundt i en skov og løse puzzles. Der er nogle gode og veldesignede ideer her, men da spillet kan spilles igennem på 2-3 timer, er det meget begrænset hvor meget spillet når at bygge videre på dem. Det betyder desværre også at det aldrig når at blive avanceret nok til at man bliver udfordret. Selve styringen og interaktionen med de enkelte elementer er faktisk rigtig god, og banerne er godt designet, det føles bare som om du kun spiller det lette halvdel af hver bane. For hver gang man har fået styr på en mekanik og er klar til at blive udfordret yderligere, så er banen slut og man er videre til næste bane med næste sæt mekanikker.

Spillet har et tydeligt fokus på musik og lyd, og de lyde puzzle elementerne giver når man samler dem op, flytter rundt på dem og sætter dem på plads, er en fryd at lytte til. Det føles godt at lege med objekterne når de afgiver trippede lyde, specielt i starten af spillet hvor mange af elementerne siger lyde. Også musikken er velkomponeret, vellydende og passer til temaerne, men den bliver desværre ikke brugt nok. Den er hovedsageligt tilstedeværende i mellemsekvenser og ved specifikke historiepunkter, men under selve puzzleløsningen er spillet alt for stille når de enkelte elementer ikke lige siger noget. I et spil hvor musikken er en central del af historien, er den desværre ikke inkorporeret i spiloplevelsen godt nok.

Grafisk flot

Spillets grafik derimod, overraskede mig positivt med mængden af detaljer som bidrager til oplevelsen. Spillets grafiske stil er ret simpel, men den er behagelig og veludført. Den absurde blanding af mørke, lys, metalobjekter, slim og øjenlignende ting blender godt sammen og er en fryd at se på. Og små detaljer som forvrængning af omgivelserne når du trykker på en knap, er en detalje der får omgivelserne til at virke levende. Jeg oplevede små framerate problemer og til tider frøs spillet i flere sekunder når jeg aktiverede en af spillets lamper på PS4 så selvom grafikken er flot, er det tekniske ikke helt uden problemer heller.

Konklusion

The Forest Quartet er et spil jeg virkelig gerne ville elske. Det har en masse gode elementer som desværre alle lider under at være “lige ved og næsten”. Hverken historien, gameplayet eller musikken fik mig til at føle særlig meget, uanset hvor meget jeg gerne ville. Det er egentlig ikke et dårligt spil. Det er desværre bare et middelmådigt spil der kunne have været så meget mere, og som jeg nok snart har glemt igen.

Udvikler/Udgiver:  Mads & Friends | Bedtime Digital Games
Tilgængelige platforme:  PS4 | PS5 | PC
Platform spillet på:  PS4
Anmelder:  KimParnage | twitch.tv/KimParnage

Kopi suppleret af udgiver.

Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram