Relaterede indslag
Anmeldelse: We Were Here Forever
Er du til indviklede samarbejdsopgaver, en stemningsfyldt verden og har du lyst til at blive uvenner med en af dine tætte venner? Så er We Were Here Forever muligvis noget for dig!
Svane: We were here forever er det seneste og fjerde spil i We Were Here-spilserien. En serie som fokuserer på cooperativt, escaperoom-esque gameplay som sætter dig og din ven – eller kommende uven – i hjernevridende situationer i kampen for at flygte. Spillet er udviklet af Total Mayhem Games, og hvis du har spillet nogle af de forrige 3 titler, så ved du præcis hvad du kan forvente. Udover at We Were Here Forever er meget mere ambitiøs end sine forgængere.
Og bare rolig du behøver hverken have flygtet fra et utal af escaperooms i den virkelige eller virtuelle verden ELLER have spillet de forrige spil for at kunne finde hoved og hale i We Were Here Forever. Alt du behøver er at finde en partner som har hovedet skruet godt nok på til at forstå hvad der foregår. Men det er selvfølgelig i sig selv også en svær udfordring i sig selv.
For We Were Here Forever kan altså ikke spilles uden en partner og derfor skal den her anmeldelse da også laves i samarbejde med min spilpartner Tobias.
Historie
Tobias: We Were Here Forevers historie skulle have vag sammenhæng til de forrige spil, da dette jo er en efterfølger, men det er faktisk ikke nødvendigt at kende til fortællingen for at kunne nyde spillet her – da spillets historie er unik til dette spil og det kun er området som går igen fra spil til spil.
Historien er ikke i fokus, men nærmere gameplay. Manglen på en sammenhængende fortælling, er også meget godt vist I, at vores to karakterer hver vågner op i en fængselscelle uden at vide hvorfor, hvordan eller hvem de er – og det bliver heller aldrig forklaret.
Så er du vild med puzzles, gåder og den slags, så er dette bestemt noget for dig! Men du skal ikke forvente en dragende historie som fx fra Hazelight’s It Takes Two.
We Were Here Forever trækker et narrativ over dig om en konge og et kongerige, som er blevet ledt i fordærv, og vi har opgave er flygte og samtidig redde kongeriget? Det er aldrig helt klart, vi lidt bare med på rustjebaneturen, mens karakteren ”The Jester” til tider dukker op og leverer eksposition om, at kongen var lidt af en idiot før i tiden. Så plottet er desværre ret tyndt, og selvom der er referencer til det integreret i gåderne, så er det altså desværre ikke nok til at få mig investeret i narrativet.
Svane: For selvom narrativet er flettet sammen med gåderne og verdenen omkring faktisk er ret stemningsfyldt som du udforsker Castle Rock – som slottet hedder – så er det aldrig nødvendigt at følge med i den ret forcerede historie for at gennemføre spillet. Men det er heller ikke for at opleve en dyb historie, at du skal spille We Were Here Forever, men tværtimod for at nyde nogle velovervejede og veludførte samarbejdsopgaver.
Gameplay
Tobias: Det er forfriskende at finde spil som udforsker måden at spille co-op spil på, og We Were Here Forever er bestemt et af de spil som skal have stor ros for deres mechanics og gameplay omkring det at spille co-op. Vi kan typisk ikke se hvad vores ven ser, der er vi hver udstyret med en walkie-talkie som vi kan kommunikere igennem, skifter.
Svane: Kernen af spillets gameplay er kommunikation. Og alt for ofte bliver de to karakterer på den ene eller anden måde adskilt fra hinanden med hver deres “side” af information til den kommende blokade af gåder. Ved at kommunikere sin del af gåden hver især er det muligt at løse gåderne i samarbejde. Det er altså slet ikke muligt at gennemføre spillet uden kommunikation!
Det er klart både spillets styrke og spillets svaghed. Som sagt er kommunikation det vigtigste når man skal løse spillets gåder, og når det hele spiller, så er det også virkelig godt! Det er en fantastisk følelse når du kun gennem instrukser fra din partner i samarbejde løser en drilsk gåde. Men desværre er det modsatte også sandt!
For når kommunikationen ikke sidder ordentligt i skabet så er der altså ingen kære mor andet end et ærligt talt vagt hint-system. Når man er adskilt som man så ofte bliver, så kan man altså ikke hjælpe hinanden med gåderne og hvis den ene spiller sidder fast i sin del af gåden, så kan den anden spiller ikke gøre andet end at sidde på sine hænder, vente håbløst og langsomt blive mere og mere frustreret… *suk* skifter…
Tobias: Jeg kunne derfor godt savne, man måske en gang imellem kunne dele sin skærm, eller at walkie-talkien måske havde et kamera, man en gang imellem kunne sende et billede til sin partner med. Det ville hjælpe på situationer hvor den ene part sad fast, uden at partneren tog direkte over.
Jeg er personligt ikke den store gåde person, og har heller aldrig befundet mig i et escape room, ligesom min medspiller. Så min personlige game-sense omkring disse ting er måske ikke så hurtige eller forstået som Svane. Det kan derfor godt resultere i, at Svane allerede havde regnet sin del af gåden ud, mens jeg simpelthen er helt lost. Er der tale om en visuel gåde, kan jeg kun forsøge at forklare hvad jeg ser, men er det ikke forstående, er det svært at komme videre, hvis man sidder fast.
Svane: Det minder altså mere om spil som Keep Talking and Nobody Explodes – der har vægt på kommunikation men ikke rigtig gådeløsning. Og jeg synes desværre også at gåderne til tider var en tand for simple og afhængige af at man bare skulle fortælle sin partner hvad de skulle gøre; de gjorde det; og vupti I havde regnet “gåden” ud!
I forhold til hjernevrider-spilgenren så var der altså desværre lidt for langt mellem ‘Eureeka’-øjeblikkene hvor det hele pludselig bare gik op i en højere enhed, og ofte var det mere ens kommunikationsevner der blev sat på prøve end ens hjerneceller.
På trods af at jeg virker ret kritisk, så vil jeg rose spillets kreative samarbejds-opgaver som er virkelig godt skruet sammen langt hen af vejen! På et tidspunkt skulle vi i bedste Overcooked-stil samarbejde om at fuldende en række elixirer på kort tid, og det krævede altså velformulerede instrukser og præcist samarbejde for at kunne lade sig gøre! Det var selvfølgelig en tilfredstillende følelse, da det endelig lykkedes, og det er altså mere disse kommunikative samarbejdsøvelser spillet bruger som “gåder” og i mindre grad klassiske gåder.
Så hvis du håber på et escape-room-esque spil, så findes der altså en del bedre spil i den genre. Eksempelvis Escape Academy fra sidste år, som du desuden også kan spille i splitscreen! Hvis du dog derimod er til sjove og udfordrende samarbejdsopgaver med en god ven, så er We Were Here Forever nok lige noget for dig!
Bedømmelse
Tobias: Jeg kan savne at man kan spille spillet sammen i samme sofa, da det ville være helt oplagt i stedet for at være begrænset til at være en online oplevelse.
Selvom spillet sagtens kan spilles med en tilfældig person, så tror jeg nemt, at man ville komme ud i en situation hvor det kommunikative bliver ”lost in translation”. Det er ikke sikkert at dig og en tilfældig har samme tilgang til hvad en bestemt form er, eller hvad den lyd minder om. Det anbefales på det stærkeste at du derfor finder en tæt ven, sådan I på forhånd er på bølgelængde og har samme tilgang/forbindelser til lyde og billeder.
Selvom spillet mangler en fængende historie, gør We Were Here Forever det op med fascinerende og velkonstruerede samarbejdsopgaver.
Svane: Jeg var nok mere positivt begejstret for spillet end Tobias var, da man selvfølgelig skal være til denne mere hjernevrider-fokuserede puzzle-genre. Dog lykkedes vi at komme igennem spillet med venskabet intakt, og havde faktisk en rigtig sjov oplevelse med det. Selvom det ikke nødvendigvis var helt vildt udfordrende.
Derfor har vi valgt at give spillet 4 ud af 6 pixelhjerter!
Hvem er jeres co-op partner og ville We Were Here Forever være noget for jer?
Udvikler/Udgiver: Total Mayhem Games | Total Mayhem Games
Tilgængelige platforme: PS4 | PS5 | Xbox One | Xbox Series X/S | PC
Platform spillet på: PS5
Anmelder: Martin Svane | Tobias Gilbert
Kopi suppleret af udgiver.
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv – Instagram
