I dybden med Microsoft vs. Sony m. Morten Urup
Morten har masser på hjerte om den nuværende konsolkrig!
Vi har her på kontoret og i vores programmer italesat det gentagne gange: nemlig konsolkrigen. Lige nu raser den for fuld smæk mellem Microsoft og Sony på grund af Microsofts opkøb af Activision Blizzard og hele retsagen der har fulgt efter. Mens vi “kun” har kradset det på overfladen, så har Morten Urup fra Arkaden altså gravet et spadestik dybere. Så se med når han tager en snak med Svane om hele sagen.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
For det er ikke helt så sort på hvidt, men alligevel så mener Morten, at det er noget værre rod og utrolig hyklerisk, at Sony overhoved har blandet sig i dette opkøb, når blækken knap nok er tør fra Sonys seneste opkøb af spiludvikleren Bungie tidligere i år, samt hvordan Sony handler i Kina lige nu.
Det er helt sikkert en debat som er værd at tage, men nu har vi vist nok alle i hele spilbranchen malket den ko helt tør for mælk, og det er nok bare på tide at lade den ligge, komme videre og lade Activision Blizzard blive opkøbt af Microsoft før Sony brænder flere broer eller gør sine fans mere pinligt berørt.
Er I enige med Morten? Smid en kommentar med jeres holdninger omkring hele den her konflikt.