Indtryk: Halo 3
Vi har endelig spillet den originale trilogi’s sidste spil og den Bungies egentlige intentionelle afslutning på Master Chiefs fortælling – før 343 Industries tog Halo serien over. Endnu en gang har vi samlet højdepunkterne fra streamen og lidt om hvad vores indtryk af Halo 3 er – her ca. 15 år efter spillet udkom.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram –TikTok og Snapchat
Svane er blevet mere og mere åben overfor Microsofts darling, og var især utrolig begejstret for Halo 2. Desværre føler han, at 3’eren faktisk er et skridt tilbage for serien, og tager tempoet og det cinematiske element et trin ned.
“2’eren var jeg meget begejstret for, mens jeg her sidder lidt med følelsen af, at Halo 3 var et skridt tilbage. Jeg synes det gik lidt for langsomt. Det må være fordi, at det er en længere historie, og så strækker de ligesom hele berettermodellen så den passer på det hele.”
Tobias er tilbøjelig til at være enig, og bemærker at 3’eren er mere “åben” i forhold til 2’eren.
“Jeg er overrasket over, at det er som om at 1’eren og 3’eren er mere open world, mens 2’eren er mere lineær. Det er sjovt at 3’eren og 1’eren minder lidt om i hinanden i game-design og level-design. Men 1’eren var også en fan-favorit.”
Streamen var selvfølgelig fyldt med andre guldkorn, og de to nørder også totalt ud over Star Wars og dets cinematiske univers i forbindelse med May the 4th.
Se også: Indtryk: Halo 1 & Indtryk: Halo 2
Det er langt fra sidste gang, at der bliver nørdet ud på streamen, og I kan følge med hver dag fra 14:30-16:30, hvor vi streamer alle mulige forskellige titler.
Hvis I har misset en stream eller ønsker at gense den, så kan I se den ved at abonnere på vores Twitch-kanal eller på vores TV-kanal hvor der kører genudsendelser fra vores tidligere streams.
Vi ses næste gang!
Hvad er jeres oplevelse med Halo 3, og holder I spillet lige så tæt på hjertet som Tobias gør?