OneTake Spil – del 221
Råt, ærligt og uhøjtideligt! 20 minutter om spilugen, der er gået.
Følg Pixel.tv: Facebook – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Mark og Thomas evaluerer på Odincon, og de glæder sig over, at de pølsegnaskende stadionkrigere der tidligere dømte e-sport ude, nu også er begyndt at se e-sport som sport!
Modsat, så er Mark en anelse saltet over, at han ikke kunne komme med til Frankrig og prøve Soul Calibur VI.
Der bliver også tid til, at vende den gamle PS1 klassiker MediEvil, der ser ud til at få et 4K remake. Hvilke gamle klassikere ville du gerne se genskabt i 4K?
Se også: Medievil får nyt liv
Nintendo Switch storsælger, og Mark mener 100 % at den kommer til sælger mere end Wii U inden 2017 rinder ud.
OneTake præsenteres i samarbejde med Elgiganten.
Mark Le Fêvre mener at nyt Star Wars AR gadget er lort, der betyder at han mister den sidste sex-appeal han har tilbage.
I den mere kontroversielle afdeling, så har EPIC valgt at hive en 14-årig dreng i retten, fordi han har kodet en aimbot, og dermed snydt i spillet Fortnite.
Se også: 14-årig Fortnitegamer sagsøgt
Mark og Thomas hiver også specielt én brugerkommentar frem. Brugeren Dr. Gonzo anbefaler det lidt oversete spil Hellblade Senua’s Sacrifice. Hvilke oversete spil mener du 2017 har budt på?
Ugens udgivelser: Fallout 4 VR og Okami HD
Den Røde Kuffert har fået mus…. Hvis du skal vinde ugens konkurrence, skal du komme med et bud på hvilket spil fra PS1-generationen, der kunne laves et fedt remake/reboot over.
God fornøjelse!
P.S. Er en Griffon Bruxellois i virkeligheden en vand-pokemon?!?