OneTake Spil – del 293
Er der noget at se frem til i 2022!?
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram og Snapchat
Mark Le Fêvre & Thomas Bense ser nærnere på hvad 2022 har at byde på, både når det gælder store spiludgivelser men også film, bygget på spil, og dem kommer der mange af i år.
Pilou Asbæk kaster dansk stjernedrys over den kommende Uncharted film, der også har Tom Holland og Mark Wahlberg på rollelisten. En ny film om Sonic er på vej, kan Bense lande en cameo og lægge stemme til en af karakterene? Eller også er der en chance senere på året hvor Super Mario kommer på det store lærred.
Se også: Pilou Asbæk til kaffe hos Bense
Kan Bethesda levere årets spil med Starfield? Eller bliver det en gammel kending i God of War, der skal give os årets største spiloplevelse? Skal man følge vores afstemning om det spil, som I glæder jer mest til i 22′, så skal vi en tur på Hogwarts og starte som elev i det populære univers.
Se også: De mest ventede spil i 2022
Det bliver også spændende om Gran Turismo igen kan indtage en plads på podiet når det gælder racing spil? Og om Elden Ring, der blev kåret som det mest ventede spil til The Game Awards, kan leve op til den store hype?
Læs også: Forventninger til 2022
Uanset hvad går vi et år i møde med en masse spændende underholdning både når det gælder gaming, film og tv-serier, med alt det vi kender til, og så er der alt det vi håber på, men ikke har hørt om endnu?
God fornøjelse