Technyheder: Nordisk Film 360° LED studie | Nyt om Nvidia | Mario Kart i virkeligheden
Kasper og Sune har endnu engang fundet de fedeste tech nyheder frem. De snakker bl.a. om et nyt om et 360° LED studie, nyt om Nvidia 40 serien og Mario Kart i virkeligheden.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Nordisk Film ShortCut LED Stage
Nordisk Films har i deres hovedkvarter i Valby nu offentliggjort at de har bygget en unik 360° LED-scene til brug indenfor film og TV produktion.
Det er den første fulde 360° LED-scene i verden, og det gør den helt unik. Scenen er 16 meter i diameter, hvor vægge og lofter er fuldstændig beklædt med LED-skærme, og hvor man kan optage skuespillere, scenografi og rekvisitter op mod levende fotorealistiske virtuelle baggrunde.
Teknologien er før set blevet brugt i bl.a. ‘The Mandalorian’, men er indtil nu ikke blevet set i så stort fysisk format, som hos Nordisk Film ShortCut.
Ved brug af en 360° LED-scene, gør man altså brugen af greenscreen overflødig og man får dertil også nærmest perfekt lydsætning i forhold til baggrunden.
Nordisk Film udtaler selv:
“Virtual Production og LED-scener er fremtidens fleksible, kreative og omkostningsbesparende filmproduktion, der for alvor er vundet frem internationalt og allerede bliver brugt på mange film- og serieproduktioner. Det kan også være mere klimavenligt, bl.a. fordi man ikke behøver at transportere store filmhold rundt i verden for at optage on location.”
Der er allerede store produktioner, der har planlagt at benytte dette nye studie til optagelser. Den næste ‘Afdeling Q-film’ ved navn “Den Grænseløse” og Ole Bornedals længe ventede ‘Nattevagten – Dæmoner går i arv’ har udmeldt at de vil benytte denne nye teknologi.
Vi på redaktionen er ret begejstrede for denne nye teknologi og venter i spænding på hvad denne nye 360° LED-scene vil blive brugt til i fremtiden.
NVIDIA “Unlauncher” deres 4080 12GB
NVIDIA har været ude i en blogpost og officelt trække deres 4080 12GB version tilbage. Det kommer efter en bølge af krtik for brugere om at den billige version af 4080, rent faktisk bare var en 4070 i forklædning.
NVIDIA har lovet alle de partnere der allerede har printet æsker, serie nummer mm. at de nok skal kompensere for det hele. Dog bliver det nok ikke en hel billig omgang.
4080 16GB udkommer stadig den 16 November, og i fremtiden kan vi nok forvente at se 4080 12GB udkomme som en 4070.
Mario Kart Go-Kart i virkeligheden
Hvis du altid har haft et ønske om at køre i en gokart fra spilserien ‘Mario Kart’, har du nu muligheden for det. Eller det vil sige, dit barn har nu muligheden for det.
Firmaet Jakks Pacific’s har nemlig udviklet en gokart i helt samme design som Marios egen.
Gokarten er udstyret med lydeffekter taget fra spillet, har en tophastighed på omkring 13 km/t og er lavet til personer i alderen 3 år og op. Man kan dertil justere sædet, så ældre kørere også kan være med.
Om gokarten er stor nok til at voksne kan passe i den er dog kun noget vi kan håbe eller krydse fingre for at Jakks Pacific’s udgiver en voksen version.