Anmeldelse: The Callisto Protocol
December bringer andet end jul, gaver, sne og varm kakao, for denne december starter nemlig ud med gys, gore og gru med The Callisto Protocol. Men er denne tidlige julegave et fantastisk spritnyt stykke legetøj, eller en grim sweater fra mormor som du egentlig ikke havde brug for? Ja, det må I jo se med og blive klogere omkring!
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
The Callisto Protocol er det første spil fra udvikleren Striking Distance Studios med den Sydkoreanske udgiver Krafton i ryggen. Krafton udgiver desuden PUBG og MMO’en Terra, så penge har de nok af, men det er altså udgiverens første forsøg på at lege med de store AAA-titler. Det betyder at Striking Distance har fået smidt en stor fed pengesæk i fjæset og fået frit slag i legetøjsbutikken, for der skal ikke mangle noget i The Callisto Protocol!
Ikke nok med at budgettet er i orden, så er det ingen ringere end Dead Space skaberen Glen Schofield ved roret og man kan vist mildest talt kalde The Callisto Protocol for en spirituel efterfølger til Dead Space serien.
Spillet foregår på Callisto månen og du tager rollen som Jacob Lee – en naiv, hårdhærdet rum-Postnord mand, som leverer sin rumfragt uden at stille spørgsmål. Kan I allerede se hvor jeg vil hen med plottet? Ja, en tand kliché og forudsigeligt skal det da også blive hen af vejen, men tilbage til Jacob, som forresten bliver spillet af Josh Duhamel!
For da Jacob skal fragte “den sidste store fragt” som skal sikre ham den endelige pension, ja, så går det selvfølgelig galt. Deres fly bliver bjerget af rumterroristerne The Outer Way, og i kampens hede styrter det ned på månen. Men hey, det er jo okay for Jacob er jo en helt uskyldig mand… ikke…?
Det er der – desværre for Jacob – andre som ikke helt mener, og da de styrter bliver de smidt mettevuks i det farligste fængsel ever. Vent.. Glemte jeg at nævne at der selvfølgelig var et morderisk fængsel på Callisto Månen? Når ja, det skal der jo være. Ikke nok med at fængslet prøver at slå dig ihjel, så kommer der selvfølgelig også lige et zombie/mutant outbreak oveni. For nemt skal det ikke være for kære Jacob.
Og det er så nu at spillet forvandles til Dead Space. Jacob skal flygte fra fængslet ved navn Black Iron Prison uden at få spist sit hoved; brækket sine arme af; blive kappet i to; få prikket sine øjne ud; osv. Osv. for døds animation for Jacob er der nok af! Og endnu flere hvis du forresten køber Season Passet!!!
Noget af det som Callisto Protocol gør rigtig rigtig godt er spillets helt fantastiske stemning og lore. Selvom spillet ikke stopfodrer dig med lore, så føltes det som om at Callisto-månen er en del af et større og medrivende sci-fi univers, og det er mega fedt når spillet laver små referencer til andre elementer i universet uden at gå i dybden med dem. – det skal der nok komme efterfølgere som gør…
Stemning er non-stop utrolig trykket og især bakket op af et fantastisk lyddesign, som konstant i åbningstimerne får en til at være på vagt og frygte at en underlig mutant kan poppe ud af en ventilationsskakt hvert øjeblik det skulle være. For det gør de… igen og igen og igen.
Til at starte med er du kun bevæbnet med et hjemmelavet våben lavet af et rør, men som spillet skrider frem får du hænderne i en stun baton og en pistol-base, som du kan 3D printe nye mods til som er nye våben. Det fungerer alt sammen rigtig godt på papiret, men nu skal I høre hvordan sure gnavne Svane nok skal prikke huller i det forbandede papir. For de dårlige nyheder, de kommer altså desværre nu.
Hvor skal jeg starte… Jamen, lad mig starte med at bruge Michaels legendarisk klip – (spil Michaels rumklip). Undtagen her er det ikke raseri, men frustration… Det her spil har simpelthen så fandens meget potentiale, og vælger at smide det hele på gulvet og stampe på det, som var det en åndsvag mutant larve.
Alt lover så godt for spillet med Glen Schofield ved roret. Stemningen er top klasse; setting er helt fantastisk; stærke skuespilspræstationer… hmm, hvad er det så nu et spil ellers skal kunne? Når ja, gameplay! Det er der det hele ramler for The Callisto Protocol, som i min optik er helt skørt. Det er som om at spillet af lavet af folk som ikke forstår hvad godt gameplay er.
Du får stukket en stun baton i hånden ret tidligt, og det er simpelthen også alt du behøver i spillet. Hvis jeg tæske alle modstandere sønder og sammen med det, så hvorfor skulle jeg dog bruge mine dyrebare skud? Vent, dyrebare skud? Haha det er sjovt. Callisto Protocol giver dig simpelthen så mange skud at de ryger ud af lommerne på dig som du går. Skud siger du? Jeg kalder dem nemt-tjente penge.
For du får smidt så meget ammunition i fjæset at du ikke kan nå at bruge det hele, og det bliver altså bare til penge så snart du ser de alt for sjældne crafting/sælgestationer i fængslet. Du kan slet ikke bære på alt det med din minimale inventory plads. Det er simpelthen helt svært for mig at koge bouillionterning på alle mine frustationer og jeg kunne lave en lang video seperat med hvorfor det ikke er et sjovt gameplay Callisto Protocol har.
2 sekunder efter hver crafting station så får du altid stukket et stykke junk/penge loot i hånden, og i stedet for at slæbe rundt på det i din i forvejen for lille inventory, så giver det meget mere mening at løbe 2 min tilbage for at sælge det… igen og igen. Hvorfor? Det er dumt.
Desuden er spillets save system helt skørt designet. Hvis du kommer til et sted som deler sig, og den ene vej er den du skal, mens den anden er den klassiske “find ekstra collectibles og loot”, så gemmer spillet ikke når du har gået den forkerte vej. Det vil altså sige, hvis du går den forkerte vej, klarer den på måske 5 min som det tager, og så går den rigtige vej og dør af en eller anden årsag, jamen, så skal du klare de 5 mins ekstra igen. Det skete simpelthen gentagne gange for mig at jeg skulle bruge unødvendige minutter på at klare noget jeg vitterlig lige havde klaret. Og et manuelt save skider på din progress der, og starter dig bare tilbage til checkpointet før. Altså det er dumt for dælen.
Gameplay. Det er dumt. For at skifte våben skal man trykke til siden og derefter vælge sit våben modul, som Jacob så skifter ud med det han havde på… det er altså totalt uintuitivt at bruge så meget energi at skifte våben, noget som burde kunne gøres langt mere simpelt, og især i en situation hvor du er omringet af monstre. Ikke nok med at systemet er dumt, så hvis du sigter imens Jacob er i gang med at skifte våben, så hopper det direkte tilbage til det våben du havde før, og ignorer den animation som næsten er slut efter 1½ sekund.
Men ja, hvorfor skal man overhoved bruge skydevåben, når det hele kan klares med stunbatonnen? Det kræver så lidt skills at spille det her spil, og det tog totalt fusen ud af alt det intense. Jeg svømmer i ammunition og måden man undviger på er ved at rykke fra side til side når monstrene slår. Det er altså ikke ved at være aktiv og time en dodge knap eller noget, nej bare side til side og så undviger Jacob automatisk. Det tager alt skill og evne ud af det hele og det største problem bliver at regne ud hvor mange gange man skal undvige før man mister tålmodigheden og slår løs med sin stunbaton… Hold kæft det er dumt og nemt… Slå slå, okay et weakspot, skyd skyd og død. Igen igen igen.
På de samme fjender igen og igen. Fjende variationen er simpelthen hverken stor nok eller varieret. Du har runners, store runners, blinde runners eller clickers… når nej, det er Last of Us… og så nogle der spytter. Det er stort set det, med nogle små andre monstre i ny og næ. Der er ikke rigtig nogen store bossfights eller noget som helst, og når der endelig kommer en, så er det måske den dårligst designede bossfight jeg nærmest har oplevet. For hvad er sjovt ved en Laser-kuglesvamp af en boss som one-hitter dig uanset hvad, og du kan undvige uanset hvad ved at holde trække til side når den angriber. Det er dumt Callisto Protocol…
Jeg kunne blive ved og ved og ved. Det er ikke godt gameplay, Striking Distance, det er sgu en ommer.
Jeg havde virkelig set frem til det her spil, og er efterladt med frustration frem for glæde. Potentialet er så stort, men ak og ve, det går galt. Historien er forudsigelig og gameplay er ikke sjovt. Det er præcis det som skulle køre for The Callisto Protocol, og det gør det desværre ikke. Det er på baggrund af dette og min overordnede frustration at jeg altså kun kan give The Callisto Protocol 3 pixelhjerter – selvom potential er der til så meget mere.
Er I lige så skuffede som mig, eller er I helt uenige? Smid en kommentar, og så ellers god jul og ses næste gang!