Top 5 Film i Juli
*Top 5 Film i Juni er blevet produceret Live – deraf det lidt anderledes format*
Juli er ankommet og selvom solen bager ned på vores kontor i Hvidovre – og selvfølgelig over resten af Danmark, så er der altså også stadig plads til torden og lynild i denne måned!
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Og det er altså ikke det svingende danske sommervejr jeg hentyder til men i stedet Thors svingende Tordenhammer Mjølner, som tilsynladende finder en ny ejermand – eller rettere sagt kvinde – i den kommende Thor 4 Love and Thunder.
Måneden byder også på danskproduceret gys, kinesisk drama fra skaberen af House of Flying Daggers, superheltekæledyr som skal redde verdenen, og så Geralt Butler i rollen som Liam Neeson i Taken… eller…Ben Aflick i Gone Girl. Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal tro, men under alle omstændigheder, så bliver det fedt med film i måneden!
Se også: Top 5 spiludgivelser i Juli
Men tag ikke mit ord for det, lad os i stedet ta’ et kig på vores Top 5 Film for Juli måned!
5. Natten har øjne
På en flot femteplads har vi den danskproducerede Gyser “Natten har øjne”! Filmen handler om skuespillerinden Maja, som falder pladask for den britiske Leah – og om hendes møde med Leahs svigermor Chana i London. Det lyder jo meget fredeligt, ikke?
Men det er måske måske faktisk ikke helt så ligetil som det lyder. For årsagen til dette møde er, at Leah rammes af et mystisk anfald, som måske har lidt for meget at gøre med hendes ekstremt jødisk ortodokse mor at gøre. Det hjælper ikke på hele situationen at Chana ikke bare holder på masser mystiske hemmeligheder men også er ret nøjern. Mere nøjern end min svigermor i hvert fald!
Så se frem til jødisk mysticisme, overtro og gys blandet med romantik, humor og det akavede møde med sin svigermor – når Natten har Øjne kommer i biograferne d. 28 Juli!
4. DC League af Superkæledyrene
Hvis du er ved at blive træt af superhelte film, så er den næste film måske lige noget for dig – for hvem kan dog blive træt af nuttede kæledyr! Prøv lige at se dem – nurh!
DC League af Superkæledyr handler nemlig IKKE om Superman, Batman, Wonderwoman og resten af Justice League, men i stedet om Krypto – Supermands… kæledyr. For hvem skal redde dagen når superheltene bliver besejret? Ja, det er ingen ringere en superkæledyrene!
Filmen er instrueret af folkene bag Vilde Rolf og Lego-filmene, så selvom det virker skørt at komme op og køre over en film om superkæledyr, så skal den og de nuttede væsner, så sandelig ikke undervurderes.
Superkæledyrene redder dagen i biograferne d. 28 Juli!
3. Et Sekunds Lykke
Instruktøren Zhang Yimou har før i tiden stået bag store kinesiske filmhit som House of Flying Daggers, Hero og Den Forbudte By – bare for at nævne nogle få, men hans seneste værk har ikke folk som flyver gennem luften i episke kampe, men er i stedet en mere jordnær historie om en mand, som rigtig- rigtig gerne vil se en film.
Men det er ikke hvilken som helst film, da Et Sekunds Lykke nemlig følger en fange på flugt fra en “opdragelsesanstalt” og den film han forsøger at se er en film, som hans datter er med i. Det skal selvfølgelig ikke være helt så nemt, som at slå røven i sædet i biffen for fangen, da en lidt for langfingret lille pige stjæler det eneste eksemplar af filmen og skal fanges før hans ønske om en tur i biffen kan gå i opfyldelse.
Så selvom det ikke helt sværd og daggere der flyver gennem luften som i Yimous tidligere værker, så lader det altså til at filmen – som desuden foregår under kulturrevolutionen i Kina! – har masser af hjerte, og vi glæder os til at se den i biograferne d. 21 juli.!
2. Last Seen Alive
På en anden plads har vi Last Seen Alive!
Fjern Liam Neesons alt for badass evner i Taken og skift dem ud med en uerfaren, men MEGET passioneret husbond spillet af Gerald Butler og vupti – resultatet er Last Seen Alive. Hvis Gone Girl var en actionfilm, så ville det være Last Seen Alive, og selvom det virker en smule plat at have en hovedløs actionfilm som andenpladsen på vores top 5, så ligner det altså at Last Seen Alive har meget mere at byde på end som så.
Skinnet bedrager jo, som man siger, og forhåbentlig bliver vi en smule overrasket – ikke kun over badass Gerald Butler, men også over et stærkt action-thriller plot, når Last Seen Alive ruller over biografskærmene d. 21 Juli.
1. Thor 4: Love and Thunder
Selvom Riis her på kontoret ikke forstår hvad det fede ved Marvels Cinematiske Univers er, så fik han altså ikke et ben til jorden, da vi afholdte vores top 5 afstemning. For på en suveræn førsteplads har vi altså Thor 4: Love and Thunder!
Jeg kan egentlig godt forstå Riis’ skepticisme for Marvel film, for ærligt talt, så ramte Dr. Strange altså ikke helt plet med sin fortælling, som jeg føler endte med at være lidt for meget i øst og vest, men det kommer forhåbentlig ikke til at ske med Thor 4.
For igen har vi den fantastiske Taika Waititi som instruktør, der ikke kun forstår at skrive medrivende quirky humoristiske film, men det var faktisk også Waititi som gjorde Thor til den karismatiske karakter han er i MCU da han instruerede den forrige Thor-film Ragnarok.
Hemsworth er tilbage i rollen, og baseret på traileren, så er humoren intakt igen! Han er teamet op med Guardians of the Galaxy, og er ærligt talt lidt i vildrede om hvem han er, og hvad hans formål er med sit liv. En eksistentiel livskrise – for en udødelig gud – hvad kan der går galt? Om det bliver Hemsworth sidste film som Thor må tiden vise, men tordenhammeren bliver i hvert fald givet videre til Natalie Portmans Jane Foster – som vi er spændte på at se som Lady Thor- Hun ser i hvert fald ret badass ud fra hvad vi har set!
Jeg glæder mig personligt helt vildt til d. 6 Juli, når Thor 4: Love and Thunder kommer bragende ind i biograferne landet over!
Dét var kontorets top 5, med en førsteplads vi alle er meget tilfredse med! Ik, Riis?
Om det er lyn og torden, gys og gru, nuttede kæledyr, kinesisk drama eller badass Action, så er det lidt til os alle her i Juli.
Så hvis du har brug for en pause fra solen, så tag et smut i biffen og tjek vores bud på de 5 bedste film i Juli ud! Det har vi i hvert fald tænkt os at gøre!
Er I enige? Eller har I en helt anden top 5 for Juli? Fortæl os alt om det, og vi ses bare næste gang!