Trailer Reaktioner Uge 27
Svane har endnu en gang lavet sit hjemmearbejde mens Riis reagerer på tre forskellige trailere i et lidt kortere segment end tidligere.
Følg Pixel.tv på: Facebook – Discord –YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Titlerne er i denne omgang også nogle lidt anderledes end de helt store AAA-spil som de tidligere har reageret på – og der er faktisk mere fokus på mindre spil.
Se også: Spilnyheder Uge 27
Cult of the Lamb
Først tager de et kig på en ny interessant titel med navn Cult of the Lamb!
Spillet ligner en blanding af Sword of Ditto og Binding of Isaac og drengene er meget interesserede! Du styrer et udvalgt lam, som skal opbygge en dæmonisk kult. Det er op til dig om du vil være hård og ubarmhjertig og ofre dem som står imod dig, eller om du vil være barmhjertig og lære dem den rigtige vej! Spillet blander kamp med … kult-simalator, og ser ud til at være rigelig sjov og ankommer allerede d. 11 august!
Digimon Survive
Næste trailer var noget som bragte barndomsminder for de to nemlig Digimon Survive. Det er et nyt Digimon strategispil blandet med en visuel novelle i bedste Japanske stil. Selvom de begge er lidt skeptiske til at starte med så er Svane altså ret nysgerrig – for tit så indeholder de japanske visuelle noveller nemlig gys og mystik, som kunne være et interessant twist på Digimon universet.
Spillet har desuden strategiske kampe og du kan både rekruttere nye Digimons til din samling og digivolve (læs udvikle!) dine digimoner til bedre og stærkere versioner. Hvordan præcis spillet kommer til at blive skal vi heldigvis ikke vente længe for, da spillet allerede er ude d. 29 Juli!
Return to Monkey Island
Svane vidste at Riis var glad både for de gamle Monkey Island spil, men også de andre LucasArts spil fra 90’erne. Nu vender vi tilbage til Monkey Island i Return to Monkey Island, og der har været ret stor kritik imod det kommende spil. Kritikken henvender sig primært til den grafiske stil, og selvom drengene ikke er helt overbevidst om den, så er det jo i bund og grund gameplayet og humoren som er det vigtigste i Monkey Island spillene.
Riis er optimistisk, og selvom hænderne ikke er helt over hovedet, så ser han frem til Return to Monkey Island, som udkommer i løbet af 2022!
Hvad synes I om de tre udvalgte trailere, og er der nogle trailere I godt kunne tænke jer at Svane & Riis reagerede på? Smid en kommentar i kommentarfeltet!