Left 4 Dead prototype kan spilles
Nu kan du prøve hvordan det hele startede for Left 4 Dead.
En tidlig prototype af spiludviklerne Turtle Rocks co-op zombie shooter, ‘Left 4 Dead’, er dukket op på nettet, og her er der ikke kun tale om en video men en fuld spilbar version.
Det har i længere tid været kendt at ‘Left 4 Dead’ startede ud som blot en modifikation til Counter-Strike og stifteren af Turtle Rock, Michael Booth, har endda tidligere udtalt følgende:
"While we were developing bots for Counter-Strike: Source we discovered that a few of us armed to the teeth with automatic weaponry against 30 knife-wielding enemy bots was a lot of fun. After shipping Counter-Strike: Source in late 2004 we started experimenting with new game prototypes. That basic kernel of 'small team of friends against hordes of clawing enemies' was something we kept coming back to and we soon realized that the 'co-op vs the horde game' had a ton of potential."
Ingen havde troet på at kunne få fingrene i den omtalte prototype, men det er altså blevet en realitet efter modderen, som går under navnet wolfcl0ck, via modsiden GameBanana, har uploadet et lettere modificeret udgave af prototypen i forbindelse med en større lækage, og mappet spillet finder sted hedder “Zombie_City”.
Modificeringerne til banen omhandler blot lidt redigering af teksturer og en beskrivelse til map’et. Dertil er den pakket i en .bsp fil, som gerne skulle gøre det hele lidt mere belejligt. Derudover er banen urørt og står tilbage i sin originale form.
‘Left 4 Dead’ udkom tilbage i 2008, og blev en kæmpe kommerciel succes, som lagde grobund for ‘Left 4 Dead 2’, men i den grad også et væld af andre spil som kopierede formlen og nærmest skabte en ny genre.
“Zombie_City” lader til at være salgspitchen Turtle Rock fremlagde udgiveren Valve inden den fulde udvikling af ‘Left 4 Dead’ blev skudt i gang, og det er i sandhed spændende at se hvor det hele startede.
Skal du prøve kræfter med “Zombie_City”?
Facebook – Discord –YouTube – Waoo – Twitch – Twitter – Snapchat – TikTok – Pluto.tv & Instagram