14-årig Fortnitegamer sagsøgt
Lad os starte med at slå det helt fast, det er selvfølgelig i USA, hvor der er en noget mere afslappet holdning til at slæbe folk i retten, end der er her i Europa.
Ikke desto mindre må det siges, at være temmelig spektakulært selv for USA, at sagsøge en kun 14-årig dreng for, at have påført Epic et væsentligt økonomisk tab ved at bruge aimbots.
Hardliner overfor snydere
Sagen tog sin begyndelse i oktober, hvor Epic valgte ikke blot at banne to spillere for at snyde, men derimod at stævne dem.
Det har efterfølgende vist sig, at det drejer sig om to unge drenge hvor af den ene kun er 14 år gammel, det har dog ikke fået Epic til at trække stævningen tilbage, til stor utilfredshed hos drengens forældre.
Moderen har således forfattet et åbent brev til retten i staten Delaware, hvor hun ifølge Kotaku påpeger:
• At det fremgår at mindreårige skal have forældrenes samtykke for at spille Fortnite, og hun har ikke samtykket til sønnens brug af Fortnite
• Moderen undrer sig videre over, at et free-to-play spil som Fortnite kan opleve et væsentligt profittab pga. aimbots.
• At hendes dreng er en syndebuk, og Fortnite i stedet for skulle stævne udbyderne af aimbots.
• At sønnen ikke har udviklet aimbotten, men blot downloadet den.
• Sidst men ikke mindst, at da Epic offentliggjorde den 14-årige drengs navn, var det en overtrædelse af lovgivningen i Delaware.
EPIC henviser til copyright
Omvendt så henviser EPIC til, at det ikke blot er snyderiet omkring aimbots der ligger til grund for søgsmålet.
EPIC mener at aimbots er en ændring i spillets kode som er i strid med de aftalevilkår man som spiller indgår.
Endvidere henviser EPIC, overfor Kotaku til, at de er nødt til at sagsøge den 14-årige, fordi han har udfordret EPIC’s DMCA-klage på Youtube, da EPIC forsøgte at få fjernet hans video, hvor han efter EPICs opfattelse opfordrede til at snyde.
Hvis EPIC skal fastholde DMCA-klagen overfor Youtube, så kræver det ifølge EPIC, at de stævner den 14-årige for at få videoen taget ned.
Deltag i debatten, mener du at EPIC skyder gråspurve med kanoner? Eller skal snydere en tur i byretten?