2 nye Nintendo Switch konsoller på vej!
Det er nu 2 år siden at Nintendo Switch konsollen blev udgivet, og ud fra rygter virker det som om der kommer 2 nye modeller i år.
I følge en rapport i The Wall Street Journal, så kan vi forvente to nye modeller af Nintendo Switchen i år. Denne gang er det ikke kun kosmetisk, som vi så med f.eks. Pokémon Lets Go eller Diablo udgaverne, men også med en forskel i hardware.
Den nuværende Nintendo Switch
Stærkere og hurtigere
Ud fra rapporten er der tale om en pro- og en lite udgave. Pro’en er, som lidt ligger i navnet, en model med en og bedre stærkere hardware, hvor der går rygter om at skærmen kommer til at have en 1080 opløsning (den nuværende har 720). Den stærkere hardware kommer formodentlig til at inkludere en stærkere grafisk chip, da den nuværende Nvidia Tegra X1 processor er over 4 år gammel.
Let og mobil
Lite udgaven derimod kommer til at fokusere på at være mindre, med en billigere pris end den nuværende Switch. Dertil fordi formfaktoren er mindre, så kommer den ud fra rapporten til ikke at have aftagelige Joy Cons. Rapporten hentyder til at Nintendo satser på at skal være den spirituelle efterfølger til deres Nintendo 3DS, som er den primære markedsleder indenfor håndholdte konsoller i Nintendos hjemland: Japan.
Hvis vi skal tro The Wall Street Journal så er der en god chance for vi kan forvente konsollerne allerede til sommer. Det giver også god mening i forhold til, hvor mange større spil Nintendo har planlagt til udgivelse henover sommeren.