25 års jubilæum for Quantic Dream
I forbindelse med deres 25 års jubilæum d. 2 maj, så har grundlæggeren David Cage udgivet et jubilæums brev på udviklerens hjemmeside, hvor han går en tur “down memory lane” og tænker tilbage på årene der gik. Derfor tænkte jeg vi ligeledes kunne tage hatten af for alt hvad udvikleren har opnået de sidste 25 år, og kigge tilbage på nogle af QD’s spiludgivelser igennem tiden.
Følg Pixel.tv: Facebook – Discord – YouTube – Twitch – Twitter – Instagram – TikTok og Snapchat
Jeg har desværre personligt aldrig spillet det spil, som startede det hele for Quantic Dream: Omikron – The Nomad Soul. Jeg ved ærligt talt heller ikke meget om det udover, at det var revolutionerende for sin tid og var et af de helt første spil, som byggede en fuldt udviklet real-time 3D by; benyttede sig af Motion Capture teknologi i sine spæde dage; og inkluderede over 30 forskellige multietniske spilbare karakterer.
På trods af, at Quantic Dream er et stort og succesfuldt spilstudie i dag, så var det lige ved ikke at ske, fortæller Cage:
“I presented it to all the studios on the planet in the hope of developing it with their teams, but none of them accepted… So as no one wanted it and I couldn’t imagine not making it, I decided with some friends to create a studio and find a publisher to finance the development.”
Uden hjælpen fra Cages venner havde vi altså aldrig fået Fahrenheit (eller Indigo Prophecy, som nogle kender det som), Heavy Rain, Beyond: Two Souls og senest Detroit: Become Human, så mange tak til dem!
Det er ikke fordi alle Quantic Dreams spil er instant klassikere, men alligevel har studiet været med til at definere en hel genre og forhøje niveauet for narrative spil og den fotorealistiske kvalitet som spil i dag har. Ved brugen af Motion Capture, ægte skuespillere (skud ud til David Bowie, som tog en chance med Omikron tilbage i 1999), og selvfølgelig deres ikoniske quick-time events, så har QD cementeret sig selv som et studie der er værd at holde øje med – og som andre udviklere har draget inspiration af.
Se også: Anmeldelse af Detroit: Become Human
Jeg mindes, at grine højlydt af Heavy Rains ikoniske “JASOOOON!”-scene tilbage i 2010, samt blive draget ind og rørt af selve konklusionen på det episke spil, og jeg er langt fra den eneste som spillene har rørt. Som Cage selv skriver i sit brev, så er der nogle hvis liv er blevet påvirket af spillene og udvikleren igennem tiden langt mere en mit personlige grineflip:
“But the most extraordinary encounters have been with the fans whose paths I’ve crossed over the past 25 years: their testimonies, their passion, their support, are the reason Quantic Dream exists. Nothing makes us happier than to talk to them, to hear their stories, to discover how the game has echoed an event in their lives, sometimes in a particularly moving way.
I remember, for example, the person whose spouse was dying of cancer and who found comfort in Beyond: Two Souls, the game that evokes the possibility of an afterlife. I think of the young woman who, faced with the violence of her partner, and who, by playing the scene where Kara runs away with Alice in the face of Todd’s violence in Detroit: Become Human, will find the courage to take her little boy and run away too. I think of the young woman who lived on the streets for years and tearfully played the scene where Jodie is homeless in Beyond: Two Souls… So many players, so many personal stories, so many emotions, so many ways our games have echoed in their lives. Each of these stories moved us deeply.”
Næste skridt i rejsen er QD’s mest ambitiøse titel indtil videre og foregår i intet mindre en Star Wars universet. Titlen er Star Wars Eclipse, og selvom vi ikke fik noget nyt i går på den internationale Star Wars-dag (May the 4th), så ser vi stadig virkelig meget frem til mere om det kommende spil i fremtiden!
Så tak til Quantic Dream for alle de gode minder og fra alle os her på Pixel.tv: Stort tillykke til Quantic Dream med deres 25 års jubilæum! Vi glæder os til 25 år mere!
Hvad er jeres bedste Quantic Dream-spilminde, og hvad håber I af udvikleren i fremtiden?