Activision giver 15 millioner dollars til ny CFO
Man må sige at Activision har haft en hård start på 2019. Der er først og fremmest historien om, at de har afsluttet samarbejdet med Bungie og gav dem rettighederne til Destiny med sig på vej ud af døren. Dog er det en lidt anden historie det skal dreje sig om nu.
For Activision har valgt at sige farvel til deres egen CFO (Chief Finance Officer) Spencer Neumann, der i stedet for er hyret hos Netflix i samme job position. Til at erstatte ham, har Activision valgt at flytte deres CCO (Chief Corporate Officer) Dennis Durkin til Neumann’s tidligere position, og det blev fejret i dyr stil.
Durkin har nemlig fået en kæmpe bonus for sin nye jobstilling. Først og fremmest 11.3 millioner dollars i begrænsede aktier forbundet til driftsindtægter og fortjeneste-per-aktie mål, og en 3.75 millioner dollar underskrifts bonus. Det løber op i 15 millioner dollars (98 millioner kroner), og det er ovenpå hans 900.000 dollars månedsløn og en 1.35 mio. dollar bonus i finansielle mål. Det betyder at han tjener omkring 10.8 millioner dollars om året (70 millioner kroner) uden sin bonus som der er usikkerhed omkring hvad målet for denne er, og hvor ofte årligt han kan nå dette mål.
Grunden til at dette har vækket stor opsigt er, at Activision selv har prøvet at skære ned på udgifter hos deres udviklere, heriblandt Blizzard som har ledt til, at udvilkerne bag spil som World of Warcraft, Diablo og Overwatch skal udvikle flere spil end de har gjort førhen på kortere tid for at skabe profit i firmaet, som er ejet af Activision. Derudover er Activision også i gang med at købe medarbejdere som arbejder med bl.a. kvalitets tjekning af spil og IT, for at gøre plads til flere spiludviklere som kan gå direkte ind på de forskellige projekter og hjælpe med at spillende bliver udviklet til tiden.
En anden konsekvens af disse nedskæringer har gjort, at Blizzard har måtte reducere bemandingen på Heroes of the Storm, og stoppe spillets esports program. Det blev samtidig gjort uden varsel til spillere og hold der har trænet længe og har brugt spillet som deres levevej. Det kommer efter HotS var spillet med mindst finansiel succes hos Blizzard, og er derfor nu blevet sorteret fra.
Det er endnu uvist hvor meget det ville koste at holde HotS esports program kørende, men hvis nogle af de penge der gik til Durkin var gået til HotS i stedet, kunne det muligvis have levet længe nok til at professionelle spillere og hold ville kunne leve af det lidt længere, og den vej informere dem i bedre tid om at programmet ikke ville holde for evigt. Det ville give dem tid til at finde et andet spil at prøve kræfter med, i stedet for nu at være arbejdsløse og have en masser usikkerheder omkring deres fremtid.
Fuck you, honestly. Working 6 hard months with new fantastic teammates for this shit. Radio silence for weeks. I sent multiple email and all i got back was that they are working on finalizing the details.
— Lauber (@JohanLauber) December 14, 2018
Samtidig skal det også nævnes når det kommer til penge, at Activision Blizzard tjente 4 milliarder dollars i 2017 alene på microtransactions fra spil som Candy Crush og Hearthstone, og at Call of Duty: Black Ops 4, som var deres største spil i 2018, tjente 500 millioner dollars inden for de første 3 dage af udgivelsen, og det var inden der kom microtransactions ind i spillet. Siden da er de også blevet dårligt modtaget. Især efter Activision har valgt at sælge hvad der egentlig bare er en lille rød cirkel, til en dollar.
Selvom der ofte er blevet brugt argumentet, at spil er blevet for dyre at producere, og at microtransactions derfor har været en nødvendighed for at skabe spil i høj kvalitet, så bliver det lidt svært at tage seriøst, når en af de højere personer i firmaet får en velkomst på 15 millioner dollars for at skifte et kontor ud med et andet, eller når Activisions CEO Robert Kotick tjente 28.6 millioner dollars i løbet af 2017, hvilket er hele 306 gange så meget som den gennemsnitlige ansatte hos activion tjener, hvilket er omkring 93.500 dollars om året.
Hvad tænker du om Durkins store bonus? Er det for meget, eller skal man blande sig udenom hvor meget Activision bruger på de ansatte?