AI skaber ny filmtrailer
I sidste uge havde Danmark besøg af den verdensberømte fysiker Stephen Hawking. Han er en af de mest kendte stemmer der advarer imod Artificial intelligence (AI). Han skrev sammen med grundlæggeren af Tesla, Elon Musk, et åbent brev i 2015, hvor de rejste kritik af at vi forsker for lidt i skyggesiden af AI.
Problemstillingen er ikke ny, og er blevet behandlet mange gange i bøger, film og spil. I filmen Terminator, bliver det neurale computernetværk, Skynet, bevidst d. 29. august 1997 kl. 2:14, hvor efter Skynet affyrer USA’s atomarsenal og starter en systematisk udryddelse af menneskeheden.
https://youtu.be/pX9hL93HPMI?t=36s&showinfo=0&modestbranding=0
Da den første Terminator film blev vist i 1984 var det ren science fiction, men efterhånden som computere og algoritmer bliver forfinet, så er problemstillingen med mennesker vs. maskiner blevet mere og mere aktuel.
Populært emne
Efterhånden som problemstillingerne er blevet mere aktuelle, så er antallet af bøger, film og spil om emnet steget markant. Med risiko for at spoile, så er Mass Effect trilogien bygget op omkring den selvsamme problemstilling.
Her er der faktisk tale om en ubrudt cyklus i universets historie, hvor biologisk liv med jævne mellemrum gennem evolution opnår bevidsthed, udvikler Artificial Intelligence for derefter at ende i krig med den selvsamme AI. Det ender med at en opretholdende urkraft i form af The Reapers må rydde op.
Detroit: Become Human er et kommende spil der behandler en anden problemstilling ved AI. For hvordan behandler men en maskine der er selvbevidst? Har den rettigheder? Er menneskeheden forpligtet etisk og moralsk overfor maskinerne?
Det er samme problemstilling som den kommende film ”Morgan” behandler.
IBM’s supercomputer
Når man laver en film om AI, hvad er så mere nærliggende end bede en supercomputer om at strikke en trailer sammen?
Det er præcis det Fox har bedt IBM om at gøre. Udviklerne fik programmeret en algoritme der kunne identificere de mest spændingsfyldte øjeblikke i “Morgan”, på baggrund af hvad mennesker normalt finder uhyggeligt.
Identificeringen af hvad mennesker normalt finder uhyggeligt, er sket på baggrund af en computeranalyse af 100 klassiske horrormovies.
Det fik IBM’s supercomputer ”Watson” til at lave følgende trailer.
Lang vej endnu
Det er i bund og grund ikke retvisende at kalde Watson for en AI, for på trods af at ”Watson” er rigtig hurtig til at regne, så er Watson ikke bedre end den algoritme der kommer ind.
Det er derfor også en del år ude i fremtiden, at computere og robotter opnår selvbevidsthed som Skynet, Geths eller EDI. Hvis det overhovedet kommer til at ske, for den menneskelige hjerne er trods alt et temmelig komplekst netværk.
Eller for at citere Lyall Watson:
If the brain were so simple we could understand it, we would be so simple we couldn’t