All out attack?
Nintendo har for kort tid siden afholdt en pressekonference, hvori de kunne fortælle, at de har teamet op med den japanske online gigant DeNA, for at lave spil til Smartphones. Ja du læste helt rigtigt. Dette er åbenbart dagen hvor grisene har fået vinger og skildpadderne pandebånd, for det som mange troede aldrig vllle ske, sker nu alligevel.
Planen er ikke at genudgive en masse klassiske spil, da hverken Nintendo eller DeNA ønsker at folk skal få halvdårlige oplevelser. I stedet for så fokuseres der på at lave helt nye spil med Nintendos klassiske ikoner, som er bygget op fra bunden af til, at fungere på Smartphones og tablets. Det nye samarbejde vil ikke få indflydelse på, at konsoller stadig er Nintendos vigtigste marked, men de ønsker at sprede sig ud og introducere deres klassiske serier til nye mennesker, og på den måde forhåbentlig få dem til, at søge mod Nintendos konsoller senere hen.
Iwata udtalte i den forbindelse under pressemødet tidligere idag:
“let me confirm that Nintendo is currently developing a dedicated game platform with a brand new concept under the development codename ‘NX’.”
Så kan det vidst ikke blive mere klart, at Nintendo er i fuld gang med arbejdet på Deres næste konsol. Dette er ikke rigtig nyt, da alle ved at konsolproducenterne stort set starter på arbejdet med næste konsol, så snart den første lander i butikkerne. Det er dog første gang Iwata og Nintendo har dristet sig til, at være så direkte i deres kommunikation omkring en kommende efterfølger til Wii U.
I forbindese med samarbejdet har Nintendo iøvrigt købt 10% af aktierne i DeNA, som omvendt har købt 1,24% af aktierne i Nintendo. DeNA er iøvrigt kendt for, at lave Star Wars Galactic Defense, Blood Brothers, Transformers Legends og mange andre spil til Smartphones.
Som en del af dette samarbejde vil Nintendo og DeNA samtidig skabe en ny “online membership service”, som vil køre på tværs af alle tablets, smartphones, PC’s og så selvfølgelig Deres egne konsoller fremover. Hvad den præcis kommer til at bestå af ved vi endnu ikke, men mon ikke det hænger sammen med, at Nintendo fornyligt lukkede Club Nintendo ned? Det skal blive spændende at se hvad de kommer med.
Både mobile spil og det nye account system vil blive lanceret allerede i slutningen af 2015.
Ny konsol, Nintendospil på smartphones og et croos-platform membership systsem. Er Nintendo på rette vej, eller mener du måske omvendt, at de nu bevæger sig ud hvor de ikke kan bunde? Hvad siger du til denne annoncering?
Du kan iøvrigt læse hele den officielle offentliggørelse her.