Alle spil bliver 1000G
Achievements på Xbox handler alle om at forøge din gamerscore værdi og fremadrettet vil der være 1000G i alle spil.
Tidligere var det kun traditionelle spil, udgivet på disk eller via Games on Demand, der havde 1000G ved udgivelsen, der så kunne forøges i forbindelse med DLC. XBLA titler startede på 200G og blev senere forhøjet til 400G og Windows Phone og Surface titler har 200G.
Microsoft har meldt ud, at de ikke vil skelne imellem arkade, indie og traditionelle titler på Xbox One fremadrettet. Spil er spil. Derfor vil de også ændre distributionen af achievements, så alle titler på Xbox One vil indeholde 1000G, der kan låses op for.