Hvis du har gået og manglet et spil til din 3DS, og er du det mindste interesserede i JRPG’s så er der ingen vej uden om Bravely Second: End Layer! Et spil der oser langt væk af charme og fortællerlyst, mixet med et super fedt og dybt turbasserede kampsystem.

Det er tid til at finde din 3DS frem igen!
Da Bravely Deafult udkom til Nintendo 3DS tilbage i 2014, var det med til, at genskabe troen på, at den gamle gammelslidte JRPG genre, stadig kunne være relevant i disse tider. Det endte op med en metacritic score på 85, og et ganske fornuftigt salg der gjorde, at det kun var spørgsmål om tid før Square Enix ville komme med en opfølger. Bravely Second er et bevis på, at håndholdte spil med en god historie og et fantastisk gameplay, stadig har en plads i en verden, hvor håndholdte spil normalt forveksles med spil som Candy Crush, Mobile Strike og Clash of Clans kloner.

Spillet starter små 2 1/2 år efter Bravely Deafult sluttede og Agnès Oblige som var heltinde i det første spil, har brugt al sin tid på, at få de to fraktioner/huse Crystal Orthodoxy og Duchy of Eternia til at slutte fred. Netop som hun har fået samlet parterne så de kan underskrive fredsforhandlingerne, og bringe et samlet Luxendarc ind i en bedre tid, bryder helvede løs. Kaiser Oblivion crasher festen, kidnapper Agnès Oblige og slagter alle andre der var til stede. Eller næsten alle. For ikke så overraskende overlever en 16 årige ung mand ved navn Yew Geneolgia, og han bliver naturligvis helten, som vi kommer til at spille og forholde os til igennem hele Bravely Second.

Jeg ved ikke om det bare er mig, eller om det er med fuldt overlæg, men navnet Yew lyder præcis som “you” når det udtales. Det betyder blandt andet, at i alle cutscenes i spillet (og der er mange) der lyder det rent faktisk som om, at alle karaktererne henvender sig direkte til dig som spiller. Det er sgu godt tænkt hvis det er med vilje, og er med til at skabe en bånd til Yew fra første færd.

De personlige historier der definere et spil
Yew viser sig at være en del af The Three Cavaliers hvis job var, at passe på Agnès Oblige. Det må man sige ikke lykkedes specielt godt, så derfor samler Yew sine to Cavaliers venner og begynder en kamp for, at redde både Agnès Oblige og resten af Luxendarc. Yews to kumpaner Janne Angard og Nikolai Nikolanikov, og Deres indbyrdes personlige forhold, er med til at definere en stor del af spillets historie, og det fungere fantastisk. Snart støder nye ansigter sig til gruppen, og for dem der har spillet det første Bravely Default spil, vil det sikkert være populært, at både Edea Lee og Tiz Arrior vender tilbage. Jeg har derimod ikke spillet det originale, så jeg lod mig overmande fuldstændig af Magnolia, som jeg synes er mega cool og lidt cute personlighed! Fælles for alle de personer man møder i spillet er, at de har virkelig meget personlighed, og både venner som fjender virker til, at have hver Deres plads og betydning i verdenen.

Mekanikken bag
Spillet har et turbasserede strategisystem bag sig, og selvom det er meget dybt og giver uanede muligheder, så er det heldigvis forholdsvis simpelt at sætte sig ind i. Det hele er bygget op omkring de såkaldte Brave Points (BP), som du i løbet af en kamp kan spare op ved at forsvare dig (være ikke aktiv), for så senere i kampen at kunne lave op til fire angreb i en enkelt runde. Da du har fire karakterer i dit party, kan du derved lave nogle helt afsindige kombinationer, ved at kombinere så mange angreb på én gang. Pludselig går buffs, bonusser osv. op i en højere enhed, og det føles fedt når man rent strategisk skamprygler en ellers næsten umulig modstander, uden at føle der er held involveret.

Hvis du er den mindste smule nørdet omkring micromanagement som jeg er, så vil du sikkert som jeg kunne bruge mange timer af spillet på, at sætte dit udstyr og dine skills ud, for så at forsøge ar beregne, hvordan man kan lave de vildeste mulige kombinationer, der udnytter forskellige modstanderes svagheder.

Udover selve kampsystemet så har man også 30 classes eller “jobs” at vælge imellem efterhånden som spillet åbnet op for disse. Dvs. dine karakterer altid kan udvikle sig med helt nye sæt abilitys og specials, og i denne udvikling er inkluderet, at du ikke mister gamle skills, bare fordi du skifter klasse. Vi snakker altså her om voldsomt mange kombinatiosmuligheder, når det handler om at skræddersy dit party og de enkelte karakterer, præcis som du selv ønsker det. Det fede er de mange muligheder, mens ulempen kan være, at hvis du senere hen i spillet ikke kan få en modstander ned, så er du sandsynligvis selv skyld i det, da du ikke har tænkt dig godt nok om, i valget af alsidighed i dit party.

Massivt spil
For nu at sige det som det er, så skal man have rigtig meget tid til overs, hvis man skal spille sig igennem Bravely Second: End Layer. For mig tog det lige over 60 timer, og selvom jeg godt ved jeg er langsom til denne type spil, så skal du selv som erfaren spiller i genren regne med +40 timer for den grundlæggende historie. Eller +90 timer hvis du skal teste alle jobs, og andet sjovt i spillet. Når det er sagt, så kommer du heldigvis ikke til at kede dig i særlig mange sekunder, så den tid du afsætter, kommer rigtig godt igen i form af god underholdning.

Konklusion
Jeg er 100% solgt på spillet her! Jeg har sjældent oplevet et spil med så mange historie og plot twist, og det er et kæmpe plus i min bog. Jeg har svært ved at få armene ned igen, men skal jeg finder et kæmpe minus, så er det, at jeg skulle have spillet det første spil i serien først. Hele Bravely Second starter nemlig med, at opsummere hele slutningen af første spil, nærmest ned til mindste detalje. Det er vildt ærgerligt, da det stort set har ødelagt al lyst jeg havde til, at hoppe tilbage og spille det originale. Lidt mærkelig valg, men det ødelægger trods alt ikke det faktum, at dette er det bedste håndholdte spil jeg har spillet i mange år!

Bravely Second: End layer udkommer til 3DS d. 26 februar 2016.

+ Velfortalt historie
+ Virkelig godt og dybt kampsystem
+ God dialoger og fantatiske karakterer

– Til tider for lange og for ens kampe
– Det er et meget langt spil