Det Dårlige Selskab er et nyt dansk spil skabt af Jeppeh Olsen og Simon Konski, og er kommet til verdenen ved hjælp af den danske crowdfunding side Boomerang. Det er ikke fordi, vi ser vanvittig mange nye danske spil herhjemme og det skyldes nok til dels den hårde konkurrence samt det faktum, at Danmark på mange måder er et uland, når det kommer til kort- og brætspil.

Undertegnede er som bekendt en stor konsol fan, men når jeg ikke sidder og gamer alene, så bruger jeg en del tid på at spille rolle, bræt- og kortspil med vennerne eller kæresten. Så da Lennart smed Det Dårlige Selskab efter mig, tog jeg straks imod det men med blandede følelser. For selvom jeg normalt elsker kortspil, så er partyspil derimod noget af det, jeg bryder mig mindst om. Ikke fordi et spil ikke må være sjovt eller have lette regler, men mest fordi party spil sjældent er specielt sjove, og ofte undervurderer hjernevirksomheden voldsomt hos de uheldige købere.

Men.. Nu hedder spillet Det Dårlige Selskab, ligesom et gammel hiphop kollektiv jeg engang havde fornøjelsen af at turnere rundt med. Så jeg besluttede mig for at møde spillet med et åbent sind. Et spil som dette spilles bedst med gode venner, men i mangel på bedre besluttede jeg mig for, at teste det med Lennart, Michael og Jacob fra Pixel.tv redaktionen, samt Jacobs kammerat Rolf.

Spillet går i al sin enkelthed ud på, at en spiller trækker et kort med en sjov eller spændende tekst på. Lad os for nemhedens skyld kalde ham for rundens Gamemaster. På kortet som Gamemasteren læser højt, er der så et, to eller tre tomme felter, som de andre spillere skal udfylde ved hjælp af nogle sorte kort med tekster på. Hver spiller vælger det kort fra deres hånd, som de synes er sjovest eller mest grotesk at sætte ind i den givne sætning og derefter afleveres det anonymt til Gamemasteren. Når alle har afleveret et kort, kigger Gamemasteren alle svarene igennem ved at læse dem højt og sætte dem ind i den aktuelle sætning. Se eksemplet her:

Når alle kombinationer er læst op vælger rundens Gamemaster så det sjoveste eller særeste kort, og præmiere spilleren der gav svaret  med 1 point. Runden efter er, en ny spiller rundens Gamemaster, og det hele starter forfra. I vores tilfælde spillede vi til 6 point, hvilket tog lidt over en time. Jeg vandt naturligvis spillet på suveræn vis, men da vi rent faktisk sad, og havde det kanon sjovt, så fortsatte vi et godt stykke tid endnu med nye runder.

Det der overraskede mig lidt var, at der rent faktisk gik en del taktik i den undervejs. Når eksempelvis Michael var Gamemaster og læste en sætning op, så var det ikke nok, at jeg selv synes jeg lavede en sjov sætning til ham. Jeg var derimod nødt til at forsøge, at lure ham af og ramme noget han syntes var sjovt. Da man samtidig har et begrænset antal svarkort på hånden, så oplevede jeg i flere runder, at jeg med vilje lagde et halvdårligt svar ned, og tabte runden med vilje, imens jeg gemte et rigtig interesant svarkort, i håb om det passede bedre ind i en anden sætning senere i spillet.

Konklussion:
Lad mig slå det fast, at spillet her er virkelig sjovt, hvis man er i et passende dårligt selskab. Det nærmest kræver, at spillerne har en absurd form for humor, før det virkelig skinner. Det er både en styrke, men kan også være en ulempe, hvis du forsøger at medbringe det til et selskab, hvor ikke alle er indstillet på, at det hele kan gå hen og blive meget grotesk, syret, perverst og/eller absurdt. Derudover kommer man mange kort igennem under et spil, så selvom der er 360 sorte svarkort og 90 forskellige pointkort (dem med sætningerne på) i pakken, så kommer man desværre hurtigt til, at kunne huske en del af dem efter få spil.

Det Dårlige Selskab er lige præcis så politisk ukorrekt og dumt på den fede måde, at det er svært ikke at elske det, når man som os på redaktionen har en udpræget dårlig humor. Så det får mine varmeste anbefalinger, men du skal nok ikke medbringe det til mormors fødselsdag.