At bo i udkants Danmark kan være lidt af en udfordring, og hvis den også er gal med parforholdet, ja, så er gode råd dyre. For hvordan slipper man af med en pengeslugende kone, som behandler en som skrald og i øvrigt aldrig vil knalde? Man hyrer da en lejemorder. Og det er præcis hvad de to håndværkere, Ib og Edward, gør.

Gøg og Gokke

Ole Bornedal har skrevet og instrueret filmen, som handler om Ib og Edward, og deres koner, Gritt og Ingrid. Ib og Edward er håndværkere, og gør rimelig meget som det passer dem. Arbejdet trækker ofte ud og det koster knaster, så de to venner laver masser af sorte penge. Gritt og Ingrid laver egentlig ikke så meget – de drikker vin og danser salsa i kirken, hvor de savler over danselæreren, som desværre er homoseksuel. Og så vil de i øvrigt heller ikke have sex med Edward og Ib, hvilket nok er der værste i verden.

Det går ikke så godt med de to pars ægteskaber, og en dag ser Ib og Edward  lyset – de vil skilles. Som et par ægte nordjyder splejser de til en advokat for at spare penge. Men skilsmisser er dyre, og de kloge koner vil have del i både indboet og de sorte penge. Med udsigt til skyhøje omkostninger, går Ib og Edward på druk. I deres vilde brandert bestiller de en russisk lejemorder, som skal hjælpe dem ud af den besværlige situation.

En film fyldt med fordomme

Filmen er kort sagt meget fordomsfuld overfor nærmest alt og alle. Mænd er liderlige, håndværkere arbejder sort, ægteskaber er sexløse, russere drikker umenneskelige mængder vodka og meget andet. Men den er bevidst om det. Efter publikum i lang tid har fået alverdens fordomsfulde påstande tæsket ind i hovedet, så er der en af filmens karakterer som endda udbryder “fuck fordomme!”, hvilket man kan trække lidt på smilebåndet af. For filmen kører på alle de forestillinger vi kan have om hinanden og os selv. Udkants Danmark fremstilles som værende – på godt dansk – røvsygt, og man mest af alt kan få tiden til at gå med druk eller salsaklubben i kirken. Så det er muligvis en karikeret fremstilling af de folk, som bor “hvor kragerne vender”, men det er kærligt ment.

Et glædeligt budskab

Filmens budskab er i sidste ende positivt. Selvom vi kan have alverdens problemer i privatlivet og vi kan blive så trætte af hinandens pis, at vi vil gå til voldsomme yderligheder, så har vi det sgu da meget godt, ik’? Se blot på al den elendighed der er i verden. Måske skulle vi allesammen sætte lidt mere pris på det vi har, og gøre lidt mere for hinanden. For det er så nemt at lade tingene stå til og blive gnaven. Så hælder vi til eskapisme og bærer nag.

Filmen er næsten makaber i dette budskab – vær glad eller dø. For den russiske lejemorder, som i øvrigt er en fantastisk romantisk og macho karakter, bryder sig ikke om se folk være ulykkelige.

Den er sjov!

Der er mange gode grin at hente i Dræberne Fra Nibe. Rent humoristisk balancerer den imellem gennemtænkt og intelligent humor det ene øjeblik, og ekstrem ‘typisk dansk’ den næste øjeblik. Det er en tilpas blanding af ‘falde på halen’ og mere dialogbetinget underholdning. Der er ikke tale om en ny Blinkende Lygter, men det er bestemt ikke en dårlig film.

Skal du ind og se Dræberne Fra Nibe?