Anmeldelse: F1 2014
F1 2014 er det nyeste skud på stammen i Codemasters racing spilserie.
Tidligere i år annoncerede Codemasters at de arbejdede på to Formel 1 titler, en til de gamle konsoller og, en til de nye konsoller, og det er desværre noget man hurtigt lægger mærke til i F1 2014, for generelt er der ikke sket ret meget i forhold til 2013 udgaven, og det kan faktisk være helt svært at se at der skulle være ændringer hvis ikke man er bekendt med Formel 1 i forvejen.
Når man starter spillet bliver man ikke længere mødt af “young drivers test” men i stedet får man en enkelt runde på Monza hvor man så får foreslået en sværhedsgrad og assists. Man skal altså ikke længere udføre en række opgaver der tester en som racerkører hvorefter man vil få nogle tilbud fra forskellige teams alt efter hvor godt man har klaret sig. I stedet kan man nu skrive kontrakt med hvilket som helst team så det betyder man kan sætte sig ned i en Mercedes racer og begynde at vinde alle sine løb med det samme. Man behøver derfor ikke længere at køre for de langsomme teams og gradvist gøre sig fortjent til at, være en top kører, man bliver det bare. Det efterlader en lidt tom følelse af at man får lov til at køre for et team uden egentlig og have gjort sig fortjent til det.
Hvis man har spillet spilserien før, er der ikke de store overraskelser i karriere delen. Når man har valgt et team starter kampen om at blive teamets første kører, her vil man blive målt og vejet på hvordan man klarer sig i sæsonen i forhold til mesterskabs point, kvalifikationer og løbs resultater. Klarer man sig godt vil man blive gjort til teamets første kører, hvor man vil få indflydelse på bilens opsætning og hvordan videreudviklingen af den foregår.
Så snart karriere delen begynder, viser spillet sig fra sin bedste side, når man begynder sit første løb bliver det klart at man ikke sidder alene i bilen, men at man har et helt hold bag sig som er klar til at hjælpe en. Ens ingeniør kommer ofte med radiomeldinger med information omkring hvordan du klarer dig i løbet og hvordan du kan forbedre dig. Fra start vil teamets krav være noget tilbageholdende indtil at man har bevist sit værd, og herefter begynder de så at presse på for at levere resultater til teamet. Man vil bemærke at teamets tillid til en langsomt bliver opbygget og det kan mærkes ved at man f.eks. kan blive bedt om at spare på dækkene i kvalifikationerne fordi de forventer at man nemt ville kunne gå videre. Det virker ret overbevisende for det føles nemlig som at teamet lægger mærke til en og at de gør sig tanker om hvordan man klarer sig i sæsonen.
Udover karriere delen byder spillet i år på et gensyn med det fantastiske scenarie game mode, her er alt som det plejer, man har mulighed for at køre forskellige scenarier som er taget ud af den virkelige Formel 1 verden. Scenarios åbner muligheden for spillere som ikke har tiden til køre et helt 100% løb for stadig at skulle komme til at håndtere brændstof, safety car og meget mere.
Når det kommer til gameplay føles spillet noget anderledes end tidligere, det skyldes de nye reguleringer som 2014 sæsonen har bragt med sig. De nye hybrid biler er blevet en smule nemmere at styre, da de har kortere bremselængde der gør det nemmere at rette op på de kørefejl som man laver. Det gamle KERS system som gemte eletrisk energi som man så kunne benytte som et hastigheds boost er blevet skiftet med det nye ERS. Det betyder at man ikke længere selv rådder over sin elektriske energi som bilen har til rådighed.
Desværre byder F1 2014 ikke på classics længere som man havde i F1 2013, det er skam da det virkelig var en feature som skillede sig ud og som man nemt kunne have forestillet sig var blevet udvidet til 00’ernes racerbiler. Det virker underligt at man vælger at fjerne en så god feature når spillet ikke har ret meget nyt at byde på.
F1 2014 er et underligt spil som ikke rigtigt byder på noget nyt, men man kan alligevel ikke beskylde Codemasters for bare at lave et reskin af 2013 udgaven, for under motorhjelmen er der mange ændringer som viser sig hvis man leder længe nok, men man får alligevel en følelse af at Codemasters har bare har udgivet F1 2014 får at fylde tomrummet ud indtil F1 2015 udkommer som mange racer fans venter spændt på. Rigtig mange steder føler man at Codemasters kunne have gjort mere for spillet som f.eks. tilføje podiepladser, kører interviews, varm op laps som fan af serien længe har efterspurgt- men måske vi ser det i 2015?
Det er på mange måder svært at anbefale F1 2014, men hvis man fan af Formel 1 er det alligevel svært at komme udenom, på grund af kører rokaderne og de nye reglement som Codemasters har implementeret til topkarakter.