Anmeldelse: Far Cry 5
Far Cry 5 tager, i lighed med Ghost Recon Wildlands, sin begyndelse i en helikopter over et fjendtlig område. Og det er ikke den eneste lighed Far Cry 5 deler med sidste års Ubisoft udgivelse. Der er dog også store forskelle mellem de to spil, og hvis man skal beskrive Far Cry 5 kort, så er det Ghost Recon Wildlands på syretrip.
Far Cry seriens kendetegn har lige siden Dr. Krieger været mere eller mindre sindssyge og psykopatiske skurke, og her leverer Far Cry 5 ikke blot én men hele fire utiltalende og rablende vanvittige modstandere.
Charles Manson i en moderne udgave
Hovedskurken Joseph Seed, deler på mange måder slægtskab med den berygtede seriemorder og kultleder Charles Manson.
Det er således lykkedes Joseph Seed at skabe en kultbevægelse med hjernevaskede medlemmer i et County i den amerikanske landbrugstat Montana.
Kultbevægensen “The Project at Eden’s Gate” har i forholdsvis ubemærkethed tilkæmpet sig magten i hele Hope County. Selv nogle af sheriffens ansatte er blevet omvendte, hvilket viser sig i forbindelse med den tidligere nævnte helikoptertur, der uden at vi afsløre for meget ikke ender helt som planlagt.
Planen var at lande og anholde Joseph Seed, der dog ser anholdelsen som begyndelsen på enden. Med bibelsk reference til Johannes Åbenbaring, er den mislykkede anholdelse det første segl der bliver brudt! Et brud der varsler verdens ende.
Men rygterne om verdens ende er jo som oftest overdrevne, og det skal du som spiller gøre dit for at understrege.
Alt ved det gamle, og så alligevel ikke
Du skal i vanlig Far Cry stil låse op for en række områder, men denne gang virker det ikke helt så scriptet, og rækkefølgen du vælger at bekæmpe “The Project at Eden’s Gate” er stort set op til dig at vælge. I modsætning til tidligere, så er det for øvrigt stort set slut med at klatre i tårne.
I lighed med tidligere spil i serien, så starter man spillet med stort set ingen udstyr. Du skal dog ikke længere grinde pelse fra dyr. I lighed med Ghost Recon så er progressionsystemet delvist bygget op omkring Perkpoint, som man indsamler ved at gennemføre missioner.
På samme måde skal man undervejs indsamle penge, som man kan købe nye våben og ammunition for. Og ja, her dukker de kontroversielle mikrotransaktioner op, man kan købe ingame currency, som kan gøre dit spil lidt nemmere, men det er ikke vores oplevelse, at det er decideret ødelæggende for spiloplevelsen.
Velkommen til Kristen Stat
Kampen imod “The Project at Eden’s Gate” foregår som tidligere nævnt i den amerikanske stat Montana, hvor kulten har fået opbygget noget der mest alt minder om Islamisk Stat.
Igennem vold og ubehagelig metoder er det lykkedes, at erobre et helt county, hvor indbyggerne enten kan overgive sig og lade omvende eller dø.
Der er kun ganske få der tør kæmpe imod, og det er denne lille modstandsbevægelse som du efter den mislykkede anholdelser bliver en del af.
De øvrige medlemmer af modstandsbevægelsen er en broget flok, der nok bedst beskrives som lige dele Hill Billies og Rednecks. Med andre ord en flok bondske amerikanere, der hylder det lokale High School Football Team, bor i Trailer Parks, lytter til Countrymusik og ikke går af vejen for at blive gift med kusinen.
I vanlig Far Cry stil så bliver hovedpersonerne og skurkenes verdensbillede en vulgær og vanvittig opvisning. Det bliver dog serveret med en tilstrækkelig humoristik og ironisk distance, og det føles derfor fuldstændigt naturligt, at sætte sig ind i “The Widowmaker”, der er en lyserød og lilla big rig af en lastbil, og med de påsatte maskingeværer skabe død og ødelæggelse.
Nu også med Co-op
I lighed med Ghost Recon Wildlands kan du gennemføre kampagnedelen i co-op. Dog har Ubisoft valgt at ændre lidt på måden det sker på. I Far Cry 5 er der altid én af spillerne der er “host”, og det er hosten der får registreret fremskridtene i sin historie.
På samme måde bliver speciel items som f.eks. “The Widowmaker” registreret på hostens profil. Den spiller der ikke er host får dog registreret perks og valuta.
Det er også udelukkende hosten der kan sætte story quests igang, og det kan derfor føles lidt forvirrende, at spille som sidekick til hosten, og man får ikke helt det samme ud af spillet som hosten.
Alt i alt så indeholder Far Cry 5 samme vildskab og paranoia som de tidliger titler i serien, og man skal ikke forvente de helt store ændringer i måden historien er bygget op. Ubisoft har dog valgt at gøre op med de udskældte towers og irriterende grinding. Det betyder at Far Cry 5 føles mere som et Open World spil.
Det er omvendt gået lidt ud over spillets historie. Den er ikke helt så fængende længere og Far Cry 5 kan derfor hurtigt komme til at føles lidt som flot men tom kulisse, hvor man kan flyve, køre og sejle rundt og opføre sig fuldstændigt vanvittigt, men man ved ikke rigtigt helt hvorfor og med hvilket formål.
Vores Review er fortsat “in progress” og den endelige karakter afventer.