Hyrule Warriors er en sammenblanding af to meget forskellige spil, hvor man har taget spilstilen fra ‘Dynasty Warriors’ og sat den ind i ‘The Legend of Zelda’ universet.
Spillet er tidligere udkommet til Wii U (Hyrule Warriors) samt til 3DS platformen (Hyrule Warriors Legends) og nu er tiden så kommet til en Nintendo Switch version, hvor man har taget alt indhold fra de to tidligere spil og lagt i én samlet pakke.

Nyt spil, men hvor meget er egentlig nyt?

Som nævnt i introduktionen er denne definitive edition samlingen på indholdet fra Wii U og 3DS versionen. Har man spillet det på 3DS vil man ikke opleve mange nye ting bortset fra nogle flere spil-modes at vælge mellem hvorimod man vil opleve en kæmpe forskel, hvis man kun har oplevet spillet på Wii U. Der er som på 3DS versionen nemlig blevet tilført en ‘Team Fight’ funktion, hvor du kan spille som flere karakterer i hver bane og frit skifte mellem dem samt kommandere dem hen til andre steder på mappet for at kæmpe. Der er derfor noget mere strategi med i spillet da du nu også skal sørge for at de ekstra karakterer forbliver i live.

Udover ‘Team Fight’ er der også blevet tilføjet flere items, der kan bruges i kampene f.eks. en Ocarina som lader dig teleportere hen til dele af banen du allerede har været. Dette gør det meget hurtigere at bevæge sig rundt og du slipper for spild-tiden ved hele tiden at løbe frem og tilbage i banen

Simpel historie, men det fungerer

Anmeldelsen kommer primært til at blive baseret på min oplevelse med spillets historie som bliver fortalt i det gamemode der kaldes ‘Legend Mode’. Som der kan ses ovenfor byder spillet dog også på tre andre gamemodes: ‘Free Mode’ lader dig genspille banerne med en hvilken som helst karakter, ‘Adventure Mode’ lader dig spille i gennem områder fra tidligere spil og giver udfordringer på hvert område. ‘Challenge Mode’ byder på udfordringer som f.eks. boss kampe. – Belønninger fra de andre modes kan så bruges på at opgradere dine karakterer i historiedelen.

Historiens præmis er det velkendte ‘Link skal redde Hyrule fra ondskab’. Denne gang er vogteren af Triforce, heksen Cia som normalt er helt neutral i alt der foregår, blevet besat a Link, Legendernes Helt. Denne besættelse åbner hendes sind for koruption og Ganondorfs ånd, der tidligere er blevet delt i fire dele og gemt i forskellige æraer, bruger hende til at få sin fysiske form tilbage. Det er nu op til Link og Zelda at stoppe på Cia og Ganondorf.

Da det er et hack and Slash spil bliver historien næsten udelukkende fortalt gennem cut scenes mellem banerne og selvom det selvfølgelig er meget anderledes fra tidligere Zelda spil, så fungerer det egentlig overraskende godt. Det er på en måde afslappende, at der efter hver kamp, tages tid til at skubbe historien videre gennem nogle meget flotte cutscenes.

Historien byder også på nogle twists, nogle der overrasker og nogle man havde set komme fra kilometers afstand, men alt i alt er det den simple historie, der fortalt på en god måde, er den bedste.

Frustrerende før det bliver sjovt!

Hyrule Warriors: Definitive Edition var min første oplevelse med spilstilen fra ‘Dynasty Warriors’ serien. Næsten alle aspekter ved spillet var derfor helt ukendt for mig og det tog mig en del tid før jeg kom ind i rytmen og fandt ud af hvordan det skulle spilles.

Når banen går i gang modtager du meget sparsom information om, hvad det er der skal opnåes for at vinde og der bliver fortalt lige så lidt om hvad der skal til for at du taber. Samtidigt bliver der aktiveret hoved-og sidemissioner oveni hinanden, der alle blinker og lyder op på ens minimap. Det var derfor meget besværligt at finde hoved og hale i hvad det var der foregik og jeg tabte i starten mange baner fordi en bestemt karakter eller en base blev ødelagt uden at jeg overhovedet havde opdaget de var i fare.

Det hele blev ikke gjort nemmere af ‘Team Fight’ funktionen for selvom det var dejligt at kunne skifte frit mellem banens karakterer, så skulle blot en af dem dø før banen var tabt. Der var derfor en del mere at holde øje med en blot den karakter man selv styrede.
Jeg lærte dog at skifte mellem dem ofte, sørgede for at bevæge dem de rette steder hen og med tiden lærte jeg også hvad alt på mit minimap betød, og så blev spillet sjovt!

Jeg fandt pludselig glæde i konstant at bevæge alle karakter rundt samt sætte dem i kamp, og kamp er der meget af. I bund og grund er Hyrule Warriors et Hack and Slash spil, der byder på utroligt meget button mash når man forsøger at bruge bestemte angrebskombinationer. Jeg tror at jeg på den uge jeg havde med spillet har trykket på controllens knapper flere gange end hele året forinden tilsammen.

Smukt visuelt, smuk lyd.. og dog

Som nævnt finder spillet sted i Legend of Zelda universet og alle spillets karakterer, områder og musik er derfor taget fra tidligere Zelda spil og sikke en fornøjelse det er! At gå amok med Link på Hyrule Field mens det klassiske ‘Zelda Theme’ kører i baggrunden i en rock version er en fantastisk følelse. Selvom det adskiller sig fuldstændigt fra andre Zelda titler, så sad jeg alligevel med det dumme smil i ansigtet som jeg har hver gang der bliver spillet et Zelda spil.
Musikken i gennem hele spillet er formidabelt og det samme kan siges om den visuelle side. Alle karakterer ser fantastiske ud, områderne er smukke og i sær spillets cut scenes er fængende. Både i håndholdt og i TV tilstand er spillet en fornøjelse at kigge på.

Det samme kan dog ikke altid siges om stemmerne i spillet.. Stemmeskuespil er ikke noget der bliver brugt meget af, hvilket ser ud til at være et gennemgående tema ved Nintendos titler. Før hver bane er der stemmeskuespil. En kvindelig karakter skubber historien videre ved at fortælle hvad der i historien blev opnået ved den forrige bane og hvad den næste mission går ud på. Når banen så går i gang kommer en af disse utroligt flotte cut scenes, der dog ikke har noget som helst stemmeskuespil. Når en karakter taler kommer der blot lidt lyde og deres dialog kommer frem som tekst på skærmen. Dette er så utroligt frustrerende da magien ved en flot cut scene virker fjernes når stemmen mangler. Det værste er endda at karakterne bevæger deres munde mens de taler, men der er bare ikke lige blevet investeret i stemmeskuespil.

Også de lyde som en karakter udtrykker i kamp bliver hurtigt trælse at høre på. Det er de samme støn om og om igen hver gang der bliver svunget et sværd, hvilket sker et par hundrede gange i hver kamp. Du kan nok forestille dig at det ikke er det mest behagelige at høre på.

Alle ved at man løber hurtigere på denne måde

Konklusion

Som førstegangs spiller var begyndelsen utroligt frustrerende med mangel på ordentlig information og et forvirrende minimap. Når man først er kommet ordentligt i gang er det dog en fornøjelse, at løbe rundt i Zelda universet og slagte tusinde af fjender i hver bane. Der er utroligt meget at lave i spillet både i gennem den solide historie, men også i de andre gamemodes som spillet tilbyder.

Spillet er flot at kigge på og musikken er helt fantastisk. Mangel på ordentligt stemmeskuespil samt irriterende lyde når karaktererne “snakker” trækker dog ned da da det simpelthen tager alt fokus når det sker.

Nintendo, stemmeskuespil er vigtigt for at lave en fængende historie!

Har man kun erfaring med spillet på Wii U kan denne Definitive Edition virkelig anbefales da der er tilføjet meget nyt. Har man derimod spillet det på 3DS vil man ikke opleve de store forandringer bortset fra at det selvfølgelig er visuelt pænere og kører mere flydende.

+ Yderst underholdende gameplay
+ Eminent musikside, der virkelig bidrager godt til spillet
+ Mange timers underholdning i både historiedelen og andre gamemodes

– Stejl indlæringskurve, der var tæt på at skræmme mig væk
– Mangel på stemmeskuespil i hele spillet og ikke kun i bane-introduktionen