Anmeldelse: Lilly Looking Through
Man håber altid det bedste, når man hører at et spil er født via Kickstarter. Lilly Looking Through skuffer dog bragt.
”Help Lilly as she seeks to rewrite the past, change the present, and unlock the ultimate mystery. ” – Kickstarter
Lilly Looking Through’s kickstarter side har denne sætning skrevet med store bogstaver. Desværre får man hverken omskrevet fortiden, ændret nutiden eller opklaret nogle mysterier. Spillets historie er så håbløst mangelfuld, at man ender med at sidde med flere spørgsmål end svar.
I spillet følger man den lille pige Lilly, der forsøger at få fat i sin bror; Row, der er blevet bortført af et halstørklæde. Ja, du læste rigtigt, en dreng der bliver bortført af et halstørklæde.
Hun skal så navigere igennem en forholdsvis lineær verden, for at fange sin bror, uden videre forklaring. Spillets slutning er noget af det mest meningsløse jeg nogensinde har oplevet. Jeg har virkeligt prøvet at få slutningen til at give mening, men manglen på dialog i spillet, gør det bare utroligt svært at forstå den.
I et adventure spil, er det så utroligt vigtigt, at historien sidder lige i skabet. Og det gør den simpelthen bare ikke.
En af de ting, der bliver gjort utroligt godt i spillet er grafikken. Spillet udfolder sig på en række scener, bestående af bedårende håndmalede baggrunde. Dette, kombineret med en gameplay feature, som jeg beskriver længere nede, får virkeligt en til at ønske, at historien var blevet uddybet noget mere.
Spillets karakterer, Lilly og Row, ser dog markant anderledes ud, og passer ikke rigtigt sammen med spillets håndmalede baggrunde. Med det sagt, er det ikke fordi Lilly og Row er dårligt animeret, tværtimod ser deres animationer faktisk rigtigt godt ud, men de passer bare ikke ind i den verden de er placeret i.
Med henblik på spillets gameplay, er der både positive og negative ting at sige. Lad os starte med det positive: Forholdsvis tidligt i spillet, får Lilly fat i et par briller. Ikke bare et normalt par briller, men briller hvorigennem man kan se verdenen, som den engang har været. Dette tvinger en til at tænke i andre baner, for hvis du ændrer noget i den ene af de to verdener, ændres det også i den anden. Dette er et sjovt lille tiltag, der virkeligt kunne have åbnet op for spillets univers, hvis udviklerne havde spillet deres kort rigtigt. En sjov lille gameplay feature som denne, er dog ikke nok til at rette op for alle de mangler, der ellers præger spillet.
Hvis jeg skulle gætte, tror jeg at mange af spillets problemer ligger i, at udviklerne gerne ville have, at det var nemt at konvertere det til tablets og smartphones. Spillet har nemlig ingen inventory system, som de traditionelle point’n click spil har, men derimod muligheden for at samle ting op med musen, som du så derefter kan bruge til at interagere med banernes forskellige elementer.
Hver gang man skal have fat i noget, skal Lilly dog løbe hen i nærheden af det.. En animation man ikke kan stoppe og som regel er ret langsommelige. Dette medfører, at man føler sig frustreret nok til at rykke sit hår ud, når man som mig godt kan lide at trykke på alt, mange gange.
Spillet er forholdsvis børnevenligt. Hovedparten af de puzzels du bliver stillet overfor, er ret simple – Med undtagelse af et par stykker, der ikke virker helt gennemtænkt.
Få spil fungerer uden tale. Lilly Looking Through prøver ihærdigt på at undgå det, men det virker ikke rigtigt. Hvis man som spiller til sidst sidder uden at have den fjerneste idé om, hvad historien gik ud på, så har den visuelle side altså ikke været nok til at retfærdiggøre manglen på tale. Det er heldigvis kun tale, der er mangelfuld hos spillets soundtrack. Musikken i spillet dejlig at høre på og gør næsten op for al den tid, du bruger på spillets puzzles.
Er spillet så pengene værd?
Jeg ville virkeligt ønske, at jeg kunne sige noget positivt her, men spillet er vitterligt ikke de 9€ værd, som Steam tager for det. Spillet er mangelfuldt på alle ledder og kanter, hvilket er ærgerligt, da jeg tror, at skaberne har haft en god historie at fortælle.
Ønsker du alligevel at give spillet en chance, kan man samle en demo op af spillet på Steam, så man kan se hvad det er for noget.
Der er simpelthen for lidt der bliver gjort godt, til at veje op for spillets dårlige sider.