Anmeldelse: Matterfall
Der er som altid fuld skrald på tempoet og tv’et kæmper for ikke at brænde sammen, når Housemarque står på coveret som spiludvikler. Med bl.a. Deadnation, Alienation og det anmelderroste Resogun i rygsækken, er der forventninger til at Matterfall skulle blive lige så action fyldt i en ny side-scroller indpakning.
HISTORIE ER OVERVURDERET
Heldigvis lever Matterfall op til alle de forventninger man har til et spil produceret af Housemarque.
Historien bliver fortalt på 1 minut i starten af spillet. Du spiller som freelanceren Avelon Darrow, der ved hjælp af sit pansrede amour skal bekæmpe alien-materialet Smart Matter som har overtaget spillets futuristiske verdenen.
Det har aldrig været på grund af de gode historier, at man har spillet Housemarques spil, men til gengæld et fremragende gameplay. Man kan med fordel lime sine tommelfingre fast til analogpindene, da største delen af styringen foregår bagerst på controlleren. Man skal lige vænne sig til den noget alternative styrring, men efter at have trykket gentagende gange på X finder man til sidst ud af, at knappen er overflødig.
VAR DET DET?
En hurtig side-scoller med få elementer af en platformer var et smart træk for at variere genren lidt. Gameplayet er virkelig hurtigt, selv på en lettere sværhedsgrad – desværre er selve spillet også meget hurtigt overstået.
Pas på med at blinke undervejs, da man mister en stor procentdel af oplevelsen. Efter at have gennemført spillet, er der desværre ikke andet at tage sig til end at slå sin egen og andres rekord.
SMUK ACTION
Hvorfor man ikke har lavet en survival-mode som i Resogun, som kunne forlænge spillet en smule er mig en gåde. Den største variation der er i spillet er de forskellige augmentations som man låser op for ved at redde civile mennesker gennem spillets baner.
De forskellige våben gør det muligt at skyde sig vej gennem massevis af fjender som man møder igennem spillet. Det er en visuel fryd for øjet når de synkront eksploderer i et hav af farver. Man kan ikke andet end at mindes sin første oplevelse med Resogun når man ser de farverige robotrester flyve rundt.
KONKLUSSION: SES VI PÅ PLAYSTATION PLUS?
Matterfall er en kompakt, men yderst tilfredsstillende oplevelse af højblæst action. Det er Side-scroller når det er bedst i et enormt højt tempo, og med en sværhedsgrad som er dejlig udfordrende. Spillet er meget kort, hvad eventuelle DLC’s kunne rode bod på, men som det står nu, er det et godt spil, som man desværre ikke kommer til at bruge meget tid på.
Jeg ville ikke lade mig overraske hvis Matterfall i løbet af 2018 blev et af de gratis spil til PlayStation Plus medlemmer, men kan man ikke vente til da, ligger spillet i beskedne 159 kroner.
+ Højt tempo
+ God styring
+ Udfordrende
– Meget kort spil
– Mangler mere indhold