Anmeldelse: One Night in Karazhan
Det seneste event i det populære kortspil Hearthstone, tager dig med til fest i det magiske tårn Karazhan, hvor troldmanden Medivh bor. Alt ser ud til at være klar, gæsterne er inviteret, men så sker der det som ikke må ske. Værten forsvinder, og det er nu op til os at finde ham, og sørge for at festen bliver en succes. Er du klar til at spille kort i Karazhan?
Masser og masser af nye kort
Når der kommer nyt i Hearthstone, så handler det altid om kort, og det nye eventyr er ingen undtagelse. Allerede inden det nye eventyr blev udgivet, var det udsat for hård kritik, da det havde kort som “Purify”; et kort som mange mente var det dårligste kort nogensinde i Hearthstone, og at det aldrig ville blive spillet. Til det kan jeg dog roligt sige, at jeg har brugt netop dette kort i nogle decks, og jeg synes faktisk at det er et af de sjoveste kort man kan få. Det virker meget som om, at det har været deres inspiration i hvilke kort, man bliver belønnet med i dette eventyr. På nær kort som Barnes, er der egentlig ikke nogle kort som man tænker, at man skal have inkluderet i sit deck. Det er ikke ligesom i Blackrock Mountain, hvor man som mage skulle have Flamewalker, ellers vidste man ikke noget om spillet.
Samtidig virker det os som om, at skaberne af kortene har prøvet at lave en ny combination af decks, som gælder for alle klasser, og som bygger på kort som The Curator, hvor det handler om at kombinere både drager, dyr og murlocs. Ligesom med Purify, så er det ikke det stærkeste i den nuværende meta, og virker heller ikke til at ændre på meget i ranked. Men hvis man vil prøve noget nyt, og sætte nogle spændende kombinationer af kort sammen, så er dette er godt tegn. Væk med alle de overpowered kort, og ind med noget nyt, som tilføjer lidt mere spænding til spillet – Ja tak!
Sluttede det sådan?
Selve historien i One Night in Karazhan er lidt tør. Den handler bare i bund og grund om at man skal redde Medivh fra dæmonen Malchezaar, og man skal derfor kæmpe sig igennem steder som operaen, et forhekset skakspil og en masse portaler. Selve kampene varierer en god del, og det er sjældent at man kan bruge det samme deck to gange. Humoren som man kender fra b.la. League of Explorers er stadig i blandt, men den tynder dog lidt ud i de sidste to fløje, og herfra går det os spændingsmæssigt ned af bakke. Desværre virker den sidste boss ideforladt, da den er kedelig, dum og klart den værste af alle bosserne i dette eventyr. Ganske vist får man som altid nogle gode og spændende kort, men udover det, så virker dette som en påtvunget løsning til at tilføje nye kort, og ikke for at give en god oplevelse til spilleren.
For lige at bringe League of Explorers ind igen som eksempel; for her kæmper man først i en kamp, hvor bossen stjæler ens deck, og herefter i en kamp hvor han nærmest er udødelig. Nyt, spændende og noget hvor man faktisk skal tænke. Jeg ville ønske at udviklerne havde brugt lidt mere tid på bare at gøre historien og følelsen af hver kamp mere indlevende. Dog hersker der ingen tvivl om, at de tre kampe i operaen virkelig er hvor One Night in Karazhan topper.
Bedømmelse: Godt men havde forventet mere
Man blev inviteret til fest af Blizzard, men det var dog en sløj fornøjelse. Selvom kortene vil bringe noget nyt på bordet, til når man vil lave sig et nyt deck, så er hele oplevelsen af at få fat i disse kort ret så tør. Starten med en åben prolog for alle, og som var gratis, var faktisk en rigtig god start, men desværre kunne de ikke holde tempoet. Hvad enten om de ikke havde bedre ideér, eller om de blot ville holde deres fokus på de kort man fik vides ikke, men at kalde det et eventyr, er dog at overvurdere det lidt.
Personligt vil jeg håbe, at de vil tage ved lære af, at selvom eventyret oftest er en engangfornøjelse, men kortene er forevigt, så handler det netop om eventyret. At være på et eventyr, og få en god følelse af at man opnår mere end bare et par digitale kort. Må i hvert fald sige at der skal ændres en del til næste gang, ellers kunne de ligeså godt bare smide kortene ind i shoppen, og købe dem uden at skulle bruge tid på ligegyldige boss kampe.
Derfor lander den seneste udvidelse til Hearthstone på:
One Night in Karazhan koster 18 euro for alle fire fløje, eller 6 per styk.
Har du været igennem Karazhan endnu?